Når Helle Stangerup talte dansk, så gjorde hun det med den slags a'er, som indikerer en vis dannelse.
Man kunne ligefrem sige, at den slags rigsdanske a'er hører adelen til, og det gjorde forfatteren Helle Stangerup også, på sin helt egen måde.
I søndags sov forfatterinden ind på hospitalet efter længere tids sygdom. Hun blev 75 år.
Helle Stangerup blev født i 1939 ind i en finkulturel familie. Faderen var Hakon Stangerup, professor og dr.phil. i litteraturhistorie, og moderen den svenske skuespillerinde Betty Söderberg. Morfaderen var den berømte svenske forfatter Hjalmar Söderberg. Og hendes bror var den kendte danske forfatter og journalist Henrik Stangerup, der døde af kræft i 1998.
Helle Stangerup valgte oprindelig at læse til jurist, men debuterede i 1967 som krimiforfatter med ”Gravskrift for Rødhætte”. Året efter kom gennembruddet med romanen ”Gule handsker”, der samtidig placerede hende som en af de forfattere, der skubbede en rigtig krimitradition i gang herhjemme. I 1985 udkom den historiske roman ”Christine” om kongedatteren Christines liv i det 16. århundredes Danmark. Romanen fik jævne anmeldelser, men endte alligevel med at blive 1980'ernes mest solgte bog her i landet og indbringe hende De Gyldne Laurbær, boghandlernes pris. Bogen er siden udkommet i 11 lande.
Modsat forfatterbroderen Henrik, der kunne lide at protestere, søgte Helle Stangerup selv selskab i de lidt finere kredse. I skoletiden på Zahles Skole blev hun i sjette klasse slyngveninder med dronning Margrethe, og de to fulgtes senere ad på universitetet, hvor de tog filosofikum sammen. Hun og Dronningen forblev veninder op gennem livet, der dog ikke altid behandlede Helle Stangerup lige pænt.
Hun var født med dobbeltsidigt hofteskred. I sin meget omtalte erindringsbog ”Bag skodderne”, der udkom i 2011, beskriver hun, hvordan hun som lille pige blev lagt i gips fra talje til ankler i ”frøstilling”, et medicinsk greb fra datiden og et forsøg på at afhjælpe lidelsen ved at fiksere hoften. Det lykkedes ikke, men hun kom dog til at gå.
Hofteproblemerne betød mange smertefulde indgreb og hospitalsindlæggelser op gennem årene. Det var, da Helle Stangerup vendte hjem fra en sådan månedlang indlæggelse på Rigshospitalet i 1979, at hendes daværende mand, ifølge erindringsbogen, havde låst hende ude og i stedet installeret sin nye elskerinde.
Manden, hun beskrev, var Adam Wilhelm Knuth (1933-2013), lensgreve til Knuthenborg. De to importerede giraffer og bavianer og stablede den eksotiske dyrepark Knuthenborg på Lolland på benene. De var gift i 10 år frem til den celebre og af pressen vidt beskrevne skilsmisse i 1979. Helle Stangerup giftede sig aldrig igen.
”Jeg var jo lidt brændt,” som hun udtrykte det i interview med denne avis for nogle år siden.
I stedet brugte hun kræfterne på grundig research til sine bøger, der især har haft fokus på stærke kvinder i danmarkshistorien. Arbejdet med dette emne indbragte hende i 1990 Thit Jensens Forfatterlegat. Og så var hun tæt knyttet til sine to sønner, Marcus og Christoffer Knuth, hvoraf sidstnævnte i dag har overtaget driften af Knuthenborg Safaripark. I en meddelelse herfra oplyses det, at Helle Stangerup vil blive begravet i stilhed fra Hunseby Kirke på Lolland.