Komponisten Bent Lorentzen, der fylder 80 år i morgen, er blevet betegnet som en folkelig modernist. For kendere af hans værk er karakteristikken slet ikke så paradoksal, som den umiddelbart kan virke: De hører og mærker fødselarens puls i den.
”Han er en ener i sin komponistgeneration, ikke mindst fordi han altid har interesseret sig for publikum. Eller mere præcist: for spørgsmålet om, hvordan en lytter bedst muligt kan inviteres ind i lydens og musikkens forunderlige univers,” siger professor Lars Ole Bonde, der er ansat på Aalborg Universitet og arbejder på en biografi om Lorentzen.
De 15 operaer, som Bent Lorentzen er ophavsmand til, anses for hans hovedværker. Mange af dem blev uropført i Tyskland og først siden i Danmark. I de senere år har han på grund af sygdom ikke kunnet komponere operaer. Imidlertid spilles og indspilles hans musik fortsat. Cirka 70 af hans værker foreligger på 30 cd'er. Desuden er to af hans ældre teoretiske arbejder blevet udgivet: ”Musikdramaturgi” og ”Bidrag til en ny musikteori”, som begge udkom i 2012. Manuskriptet til den første af bøgerne stammer fra 1995 og til den sidste fra 1968. Yderligere arbejdes der på at få hans opera ”Steppeulven” (2000) opført. Det er den eneste af hans operaer, der endnu ikke er blevet det.
I anledningen af fødselsdagen er der i aften koncert i Helligåndskirken i København, hvor repertoiret vil være præget af Bent Lorentzens solo- og duoværker. Endnu en fødselsdagskoncert planlægges til efteråret i Aarhus. Medvirkende ved den første af slagsen er nogle af de musikere, der gennem mange år har indstuderet, uropført eller genopført Lorentzens værker og derfor har en ganske særlig fortrolighed med hans æstetik - og ligeledes med hans humor, der i hans uforudsigelige verden kan opstå, når de nøje planlagte ”lydbilleder” møder publikums erfaringer og forventninger på en helt uventet måde.
I programmet i aften indgår ”Erotiske Salmer - opus 133 for bas og orgel” (1998), hvor Lorentzen lader det religiøse og det erotiske mødes hen over nogle århundreder: Musikken er skrevet til tekster af H.A. Brorson og Ole Sarvig.
”'Erotiske Salmer' er typisk for Bent Lorentzen i den sene fase af hans omfattende produktion”, fastslår Lars Ole Bonde. ”Han skrev cyklussen til Aage Haugland og Jens E. Christensen (den første er den nu afdøde operasanger, den anden organist, red.). Og både i sit vokale udtryk og i sit kunstneriske sigte ligner den andre værker fra deres samarbejde. Sammenstillingen af noget ”klassisk” og noget moderne er typisk Lorentzen: vi genkender noget, men 'det lyder anderledes, end det plejer'. Og det får os måske til at undres over noget, vi troede, vi kendte godt.”
Bent Lorentzens musik har flere forskellige inspirationskilder, således commedia dell'arte, brasiliansk folkemusik og polsk modernisme. Om hans værker er det sagt, at de altid er prægede af klare musikalske idéer og endvidere, at de er skrevet med udpræget sans for dramatik og kontraster. Han har komponeret inden for næsten alle genrer og tillige i ”ukendte” som pantomime-klokkespil og jagthornssignaler. Han er fascineret af lyde og klange i alle tænkelige og hørbare former. Og han lider på ingen måde af berøringsangst over for det såkaldt platte. Et eksempel i så henseende udgør hans opera ”Den stundesløse”, hvor ørerne udsættes for både båthorn, maverumlen og prutten.
Morgendagens fødselar er uddannet på Aarhus Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har været elev af Knud Jeppesen, Finn Høffding, Vagn Holmboe og Jørgen Jersild - og modtog i 1995 Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Legat samt i 2003 Wilhelm Hansens Komponistpris. Dertil kommer en række udenlandske priser. Bent Lorentzen, der bor i Hellerup - og stammer fra Djursland - blev i 1958 gift med cand.pæd. Edith Kærulf Møller, der døde i 2012. Han har fire børn, otte børnebørn og tre oldebørn.