I dag fylder provst i Aabenra Kirsten Kruchov Sønderby 50 år, og på hendes ønskeliste står en sort damecykel med højt styr, som hun kan cykle rundt på som en værdig ”gammel dame” og nyde den smukke østsønderjyske natur. Desuden ønsker hun sig et stand up paddle board (en slags surfboard til at stå op på), som hun drømmer om at bruge på Aabenraa Fjord, i den norske skærgård eller på en bugt langs den kroatiske kyst.
Sin sans for naturen fik Kirsten Kruchov Sønderby ikke mindst fra sin opvækst i Rødding i den vestlige del af Sønderjylland. Hendes mor var aktiv i FPF (Frivilligt Pige Forbund), og datteren blev også FPF’er. Derigennem fik hun smag for kristendommen. Den blev forvandlet til en glubende appetit på teologien allerede under konfirmationsforberedelsen, hvor hun blev undervist af en netop pensioneret præst, der i Kirsten Kruchov Sønderbys øjne var ”så gammel som Metusalem og utrolig rar og klog, simpelthen vis”.
Det fik hende til at drømme om at blive lige så vis, og hun konkluderede, at det så måtte være teologistudiet og præstejobbet, der var den rigtige vej at gå. Derfor valgte hun den målrettede vej frem til teologistudiet på Aarhus Universitet. Tiden på Pastoralseminariet overbeviste hende om, at hendes ungdomsdrøm var værd at realisere, og i sin iver efter at komme ud og virke som præst i folkekirken skrev hun sit speciale i løbet af få måneder. Som nyuddannet præst blev hun i september 1998 ansat som sognepræst i Idom-Råsted og sygehuspræst i Holstebro. I 2006 rykkede hun sydpå mod sin fødeegn og blev præst i Bryndum-Vester Nebel ved Esbjerg, og i 2014 blev hun provst i Aabenraa.
Provstestillingen var ellers ikke noget, hun drømte om, tværtimod forbandt hun provstejobbet med bøvl og bureaukrati. Men efter at være blevet opfordret ad flere omgange til at søge stillingen ringede hun rundt til et par provster, hun kendte, og bad dem forklare, hvad det attraktive i provstestillingen bestod i. De betonede, at man som provst havde mulighed for at bevare og styrke den ramme, som folkekirken udgør om evangeliets forkyndelse, så hvis hun havde kærlighed til den ramme – og tilmed brændte for at sikre præsterne et godt arbejdsmiljø – skulle hun søge stillingen, lød budskabet. Det gjorde hun, og det har hun ikke fortrudt. For selvom udfordringerne med præstemangel og deraf følgende problemer med at sikre præsterne mod overbelastning har fyldt mere end forventet, oplever Kirsten Kruchov Sønderby, at hun kan gøre en positiv forskel for den folkekirke, hun holder meget af. Desuden har hun som provst engageret sig i at udbygge samarbejdet med skolerne i provstiet, og hun er sammen med en række skoleledere og lærere i gang med at etablere et samtaleforum.
”Jeg er meget optaget af det dannelsesrum, som findes omkring det folkelige, og af, hvad folkekirke, folkeskole og andre folkelige aktører kan skabe sammen,” siger hun.
Desuden er hun optaget af ledelse og af den gode samtale, og med sig ind i provstejobbet havde hun en uddannelse i gestaltterapi og sjælesorg, som hun har taget hos cand.theol. og gestaltterapeut Bent Falk, samt en diplomuddannelse i ledelse.
Hun blev i 2018 medlem af Provsteforeningens bestyrelse, og hun er desuden formand for bestyrelsen for behandlingscentret Sydgården under KFUM’s sociale arbejde og medlem af bestyrelsen for Løgumkloster Refugium.
Hun er gift med skoleleder Jon Sønderby, og sammen har parret tre børn på 19, 26 og 28 år, hvoraf den yngste, en pige, bor hjemme. Hun skal synge sammen med resten af Sct. Jørgens Kirkes pigekor ved den reception i morgen eftermiddag, som Kirsten Kruchov Sønderby har indbudt til i anledning af fødselsdagen. Ved receptionen bliver der budt på sønderjysk svesketærte. Et par timer senere er der indbudt til fest med middag. Kirsten Kruchov Sønderby har hyret to guitarister til at spille op til dans. For selvom hun drømmer om at blive en klog gammel kone med dertilhørende cykel, holder hun sig gerne i form med både dans, løb og havearbejde.
Rubrikken er blevet ændret den 12. april. Tidligere lød den: "En gammel dame gav hendes liv retning". Den gamle præst, der omtales i brødteksten var dog en mand. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.