To år efter, at hun officielt gik på pension, er der stadig bud efter diplomaten Ellen Margrethe Løj, som i dag fylder 70 år. I foråret lavede hun en vurdering af FN’s fredsbevarende mission i Mali, og når FN og andre organisationer ringer, stiller hun gerne sin erfaring og ekspertise til rådighed. Derudover rejser hun verden rundt som underviser med fokus på fredsbevarende missioner.
”Det har fyldt min hverdag i så mange år, så det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden,” siger hun om, hvorfor hun har så svært ved at stoppe.
Overgangen til tilværelsen som pensionist er gradvis, og det er vist meget godt, som Ellen Margrethe Løj forklarer. Og så er der jo ikke tale om fuldtidsarbejde, tilføjer hun med et lille grin.
Den kommende weekend var hun inviteret til Uganda for at holde kursus, men denne gang takkede hun nej. For i weekenden skal hun fejre sin runde fødselsdag med familien. Og hun bliver hele tiden bedre til at finde balancen mellem den altoverskyggende interesse for internationale relationer og livet som pensionist, mener hun.
Ellen Margrethe Løj er opvokset på Falster som gårdmandsdatter i Gedesby. Det var med hendes egne ord ”samfundsforhold og den slags”, som interesserede hende som ung. Og fordi man dengang kun kunne læse statskundskab i Aarhus, endte hun med at læse økonomi på Københavns Universitet. Her fulgte hun en del fag om udviklingsbistand og Den Tredje Verden, og det vakte hendes interesse for det internationale. En interesse, som kun blev større igennem studietiden.
Hun blev færdiguddannet som cand.polit. i 1973 og fik umiddelbart derefter sin første ansættelse i Udenrigsministeriet. Fire år senere fik hun job som ambassadesekretær ved den danske FN-mission i New York. Siden har arbejdet ført hende over det meste af verden. Fra FN’s hovedkvarter som ambassadør i verdensorganisationen til ambassadørposter i både Israel og Tjekkiet. Indimellem har hun besiddet nogle af de absolutte topposter i den danske udenrigstjeneste, blandt andet som chef for Udenrigsministeriets udviklingsarbejde i Danida.
I 2008 blev hun udpeget som FN’s særlige udsending i Liberia. Dermed blev hun øverstbefalende for den fredsbevarende mission i det borgerkrigshærgede land, der under præsident Ellen Johnson Sirleaf var i gang med at blive genopbygget. Det var et job, som hun havde, indtil hun fire år senere gik på pension.
Men tilværelsen som pensionist varede kun kort. To år senere ringede telefonen. I den anden ende var daværende FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Han ville have Ellen Margrethe Løj til at lægge pensionist-tilværelsen på hylden og igen trække i arbejdstøjet. Denne gang som FN’s særlige udsending i Sydsudan. En opgave, som hun takkede ja til.
Den nystiftede selvstændige nation havde længe haft kurs mod en regulær katastrofe. Landet var præget af interne magtkampe, etniske uroligheder, og mange levede på randen af hungersnød. Inden hun påtog sig opgaven, var Ellen Margrethe Løj derfor godt klar over, at det ville blive en af hendes mest krævende opgaver.
I de to år, som hun arbejde i Sydsudan, havde hun som så ofte før fokus på at skabe en bedre fremtid for landets børn – både drenge og piger. Noget, der har været en af hendes mærkesager igennem 43 år som diplomat.
”Min målsætning og det, der driver mig, er altid, at vi skal have en bedre fremtid for den næste generation,” sagde hun i forbindelse med sin anden pensionering til Ritzau.
Selvom hun i dag fylder 70 år, følger hun stadig med i verden omkring sig. Det er vigtigt, mener hun. Derfor er det også primært faglitteratur, der ligger på natbordet i hendes hjem i København. Og så længe der er nogen, som kan bruge hendes erfaringer og viden til noget, bliver hun ved at sige ja, når telefonen ringer.