Når FDF-kredsen ved Lukaskirken i Aarhus i 1950’erne arrangerede efterårslejre for de unge ledere, var det Knud Rasmussen, der stod i køkkenet og sørgede for velsmagende og til tider ganske avanceret mad til de unge mænd. På sommerlejrene var han også med, men her som en såkaldt ’onkel’, der spillede fodbold med børnene og ofte stod for søndagsgudstjenesten. Han var optaget af det kristne indhold i FDF-aktiviteterne og ønskede, at de unge lærte at forkynde evangeliet for andre.
”Knud blev aldrig teolog eller præst, som han drømte om som ung, men alligevel blev han det på en måde. Der er rigtig mange præster, FDF-ledere og andre mennesker rundt om i landet, som han har gjort indtryk på og på sin egen måde været forkynder for,” siger Henning Iburg Andersen, der selv har været aktiv i FDF, om sin ven gennem mange år.
I slutningen af juni gik Knud Rasmussen bort som 96-årig, og i juli blev han bisat fra Vor Frue Kirke i Aarhus, hvor han i mange år arbejdede som kordegn. Hans liv begyndte dog i Svendborg, hvor han blev født i 1924. Hans mor var alene og havde svært ved at tage sig af ham, og han kom derfor i pleje hos en familie i Vejle. Som ung fik han læreplads som bankassistent, men efter nogle år afbrød han uddannelsen og rejste til Rønde ved Aarhus for at tage studentereksamen og derefter søge ind på teologistudiet på Aarhus Universitet.
Knud Rasmussen drømte om at gøre teologien til sin levevej og var også indskrevet på universitetet i et par år. Men økonomien var stram, og han måtte arbejde først som lærervikar og dernæst som KFUM-sekretær og kordegnevikar ved Lukaskirken i Aarhus for at have til kost og logi.
Det var på det tidspunkt, han mødte Henning Iburg Andersen, der er pensioneret skoleleder og dengang i begyndelsen af 1950’erne allerede var aktiv i FDF.
”I vores FDF-gruppe havde vi et lille lejrorkester, der manglede et øvelokale, så jeg bankede på hans dør og spurgte, om vi måtte øve i KFUM’s lokaler, når der ikke var møder. Det blev begyndelsen på et livslangt venskab. Knud lod os øve i lokalerne, og han kom også og blandede sig indimellem, og da vi blev lidt ældre, gav han os kaffe og snakkede teologi med os. Resten af hans liv var der sådan et fader-søn forhold mellem Knud og så os andre, der var en halv generation yngre end ham. Han var faderskikkelsen, der tog sig af os, håndhævede disciplin og moral og tordnede, hvis vi ikke levede op til traditioner og normer,” fortæller han.
Da økonomien blev ved med at være et problem for Knud Rasmussen, opfordrede hans FDF-venner ham til at søge et job som kordegn, og i en længere periode var han ansat som vikar i Herning. Her fandt han ud af, at stillingen som kordegn passede ham godt, og han besluttede at lægge præstedrømmen til side. I 1954 fik han en stilling som kordegn i Nykøbing Mors, hvor han var frem til 1961. I samme periode etablerede han en fritidsklub for unge, som ved hjælp af frivillige kræfter holdt åben hver fredag, lørdag og søndag aften med stor tilslutning.
Knud Rasmussen fik mange venner og bekendte på Mors, og han kom meget i præstens hjem og blev nærmest en del af familien, selvom præsten som grundtvigianer lå temmelig langt fra Knud Rasmussens mere konservative holdninger. Det var imidlertid kendetegnende for den traditionsbundne kordegn, der af mange blev opfattet som noget kantet og reserveret, at han kom godt ud af det med alle de præster, han samarbejdede med i sin over 40 år lange karriere.
Efter syv år i Nykøbing Mors vendte han tilbage til Aarhus, hvor han igen blev en del af fællesskabet i FDF-kredsen. I 1961 blev han indsat som kordegn i Vor Frue Kirke i Aarhus, og her blev han snart kendt som et korrekt og generøst menneske, der var optaget af at skabe gode relationer mellem alle ansatte.
Knud Rasmussen var ansat ved Vor Frue Kirke indtil sin pension i 1994, og efterfølgende fortsatte han med at komme i kirken og hjælpe til ved de fredagsmøder med sang og foredrag, som han som kordegn selv havde været med til at starte op. Her bidrog han med stor generøsitet, fortæller sognepræst i Vor Frue Kirke Marianne Frank Larsen:
”Vores fredagsmøde i december indeholdt et lotteri, hvor man kunne vinde chokoladeæsker i alle størrelser. Det var Knud Rasmussen, der betalte, også for de små æsker, som var trøstepræmier. Det var ham magtpåliggende, at alle skulle have en præmie. Så længe han kunne, var han selv med til at købe chokolade for en mindre formue op til mødet, og de senere år gav han mig penge til formålet.”
Knud Rasmussen forblev også en trofast kirkegænger i Vor Frue Kirke, hvor han havde sin faste plads om søndagen og drak formiddagskaffe i sognegården hver fredag. I dag står den ugentlige formiddagskaffe i kirkens interne kalender opført som ’Knudskaffe’.
Knud Rasmussen var glad for at lave mad, og når han inviterede venner og bekendte på besøg i privaten, diskede han gerne op med tre retter med både champagne og vin til. Han var også med i en frimærke- og en kortklub, og efter pensionen var han optaget af Europas historie. Hvert år tog han på to til tre busrejser til europæiske storbyer, siger Henning Iburg Andersen.
”Han betalte altid for to sæder forrest i bussen, så der var god plads til hans kikkert og hans papirer og notater.”
Knud Rasmussens havde et stort netværk, men stiftede aldrig familie. Han boede de sidste år af sit liv på et plejecenter i Aarhus.