En halsbetændelse reddede hende fra tyskerne

Som 19-årig blev Lis Mellemgaard glødende engageret i modstandskampen. Siden har hun arbejdet for, at den danske frihedskamp og dens ofre ikke blev glemt. Hun blev 95 år

De seneste år har Lis Mellemgaard været kendt som en af modstandskampens få synlige kvinder og som et af Danmarks sidste nulevende øjenvidner fra bevægelsen. -
De seneste år har Lis Mellemgaard været kendt som en af modstandskampens få synlige kvinder og som et af Danmarks sidste nulevende øjenvidner fra bevægelsen. - . Foto: Leif Tuxen.

For Lis Mellemgaard var den 29. august en af de vigtigste mærkedage for den danske frihedskamp. For det var på den dato i 1943, at den danske regerings samarbejdspolitik med Tyskland ophørte, hvorefter danskerne ifølge hende for alvor vågnede op og indså, at den tyske besættelse ikke kunne fortsætte.

Det gjaldt også hende selv. Fra den dag blev den da 19-årige københavner glødende engageret i frihedsbevægelsen og modstandskampen, og hun lærte hurtigt at gemme våben, skyde med pistol og spotte stikkere.

Flere gange har danske medier fortalt hendes historier om at smugle genstande, udføre farlige aktioner og opleve sin gruppe blive arresteret og henrettet af tyskerne – og om selv at undgå samme skæbne på grund af en halsbetændelse. De seneste år har hun været kendt som en af modstandskampens få synlige kvinder og som et af Danmarks sidste nulevende øjenvidner fra bevægelsen. Den 5. juli døde hun, 95 år.

Lis Mellemgaard blev født Liss Wognsen den 20. februar 1924 i København som enebarn af en mas-kinmester og en syerske. I sin gymnasietid blev hun aktiv i den kris-teligt inspirerede politiske bevægelse Dansk Samling, som efter den tyske besættelse i 1940 også blev en af de måder, hvorpå man kunne komme i forbindelse med modstandsbevægelsen. Hun kom med i Holger Danske-gruppen via en kæreste og har tidligere fortalt Kristeligt Dagblad, at hun egentlig slet ikke havde haft noget ønske om det. Men da hun så, hvad der skete i Danmark og andre lande, kunne hun ikke lade være.

Til at begynde med uddelte hun illegale bøger og blade, men senere kom Lis Mellemgaard også til at opspore stikkere og smugle våben og ammunition. Det sidste skete blandt andet ved hjælp af en hatteæske, som hun havde fra sit dækarbejde som hattesyerske. Hun deltog også i røverier for at skaffe de nødvendige rationeringsmærker, og hun holdt vagt ved sabotage-aktioner mod General Motors og i Frihavnen.

Hendes modstandsgruppe i Holger Danske hed Skindergadegruppen og havde hjemme i en urmagerforretning i gaden af samme navn i det indre København. På det sted blev syv af gruppens medlemmer arresteret i februar 1945 af den tyske besættelsesmagt, som senere også henrettede dem. Selv undgik Lis Mellemgaard arrestation, da hun lå hjemme hos sin mor med en alvorlig halsbetændelse.

Efterfølgende gik Lis Mellem- gaard under jorden sammen med lederen af gruppen og var også tæt på at blive taget. Da hun nogle måneder senere sad sammen med andre medlemmer af Holger Danske-gruppen i en spisestue på Gentofte Hotel og snakkede om en stjålen varevogn, blev det råbt, at krigen var slut, og Danmark var frit.

Efter krigen uddannede Lis Mellemgaard sig til øjenlæge, og hun havde fra 1970 en praksis i Hillerød. I mange år talte hun ikke om sine oplevelser under krigen, da ”livet jo gik videre” med mand og børn. Hun blev gift med Kresten Mellemgaard, som også var læge, og parret fik tre børn og senere mange børnebørn.

Med årene fandt Lis Mellem- gaard det alligevel nødvendigt at dele sine historier fra Anden Verdenskrig, da hun var bange for falske beretninger og for, at øjenvidner ville blive glemt. Hun udgav blandt andet bogen ”Pige i modstandskampen” i 1998 og har også været aktiv i debatten om det nye Frihedsmuseum samt sørget for, at der kom en mindeplade op ved det hus i Skindergade, hvor hendes kammerater blev anholdt.

Derudover har Lis Mellemgaard også fået tildelt flere hædersbeviser for sit engagement, som hun også selv forstår vigtigheden af.

”Ja, det kommer måske til at lyde så højtideligt, men jeg har gjort noget for, at vi kunne leve i frihed. Så må man jo mene, at man har opnået noget. Og kæmpe for at holde fast i de ting, vi lærte af Besættelsen,” har hun tidligere sagt til Kris-teligt Dagblad.

Bisættelsen finder sted fra Sorgenfri Kirke den 12. juli klokken 11.