En kendt Nørrebro-præst takker af

70 år i morgen Niels Tvilling har været nørrebroer de sidste godt 30 år af sin præstegerning

Niels Tvilling er – for det meste – en blid og lyttende mand. Men han kan også finde andre gloser frem.
Niels Tvilling er – for det meste – en blid og lyttende mand. Men han kan også finde andre gloser frem. Foto: Privatfoto.

Det er svært at få øjnene fra Niels Tvilling, når man møder ham på gaderne i det københavnske brokvarter Nørrebro. Den milde, næsten profetagtige udstråling og det halvlange hvide hår er hans genkendelige signatur. Nogle sognebørn mener endda, at han ligner et billed af en alfaderlig gud.

LÆS OGSÅ: Protesten fra Nørrebro

Niels Tvilling fylder 70 år i morgen, og den 1. november takker han af efter over 30 år i Nørrebros Domkirke, som Sankt Johannes Kirke hedder i folkemunde. Han er født københavner, og blev cand.­theol i 1971. Otte år senere havde han tilføjet et cand.phil. til visitkortet, erhvervet i religionshistorie.Det blide udseende skal man dog ikke lade sig narre af. Han har meget tydeligt bedt evangelisten Moses Hansen om at blive væk fra Nørrebro med, hvad Tvilling oplever som evangelistens ukristelige korstog, og sagt om Faderhusets leder og pastor, Ruth Evensen, at hun er en dame, der smiler, mens hun siger uhyrligheder.

Oprindelig er han vokset op i et metodisthjem og begyndte sit arbejdsliv som bankassistent. Men teologien og folkekirken trak, først til embeder i Jylland og dernæst det lange stræk i København. Her oprettede han Danmarks første værested på Sankt Hans Torv, og han har også arbejdet meget med kirkehøjskole, konfirmander og selvfølgelig som prædikant.

Og så er Niels Tvilling løber. Syv kilometer rundt om søerne, der adskiller brokvartererne fra centrum af København.

LÆS OGSÅ: Nørrebropræst vil i religionsdialog med Moses Hansen

Niels Tvilling er siden 1995 gift med Lissi Rasmussen, der leder Islamisk-Kristent Studiecenter. Det er hans andet ægteskab. Han blev enkemand i 1990 og har med sin første kone tre børn, hvoraf Lene Tvilling er fulgt i fars folkekirke-fodspor.

Afskedgudstjeneste med efterfølgende reception finder sted den 30. oktober i Sankt Johannes Kirke.

benteclausen@k.dk