Prøv avisen

En kilde til sjove klassikere

"Cykelmyggen Egon", "Snuden", "Jungledyret Hugo" og ikke mindst "Bennys badekar" var ikke blevet til uden Flemming Quist Møller. Foto: Christian Als.

Flemming Quist Møller droppede ud af gymnasiet, fordi han hellere ville lave noget sjovt. Og det har han så gjort lige siden. I morgen fylder han 70 år

Det er få nulevende kunstnere, der kan prale af at have skabt en decideret klassiker. Men Flemming Quist Møller er en af dem. Den fantasifulde danske forfatter og tegner har faktisk skabt en stribe af landets sjoveste klassikere, hvis man spørger de mindste eller dem, der sidder med dem på skødet.

Bogen Cykelmyggen Egon fra 1967 er for eksempel forlængst blevet en klassiker, men også Snuden og Jungledyret Hugo er kendt af de fleste danske børn.

LÆS OGSÅ: "Jeg blev overbevist beatnik med det samme"

En ægte klassiker forbliver ny, og nutidens børn kan stadig fastholdes af Flemming Quist Møllers tegnefilmsunivers. Og til alt held er det kreative gen tilsyneladende også gået i arv. For han har for eksempel tegnefilmatiseret Jungledyret Hugo sammen med sønnen Carl Quist Møller.

Sit eget store gennembrud fik han dog sammen med Jannik Hastrup, da de i fællesskab skabte tegnefilmklassikeren Bennys badekar i 1971, der også blev taget godt imod i udlandet. I dag optræder den syrede danske tegnefilm, der i sin tid blev skabt i en kunstnerisk hippietid, med største naturlighed sammen med andre store værker i kulturkanonen under børnekultur. Og Flemming Quist Møller er kendt og elsket langt uden for landets grænser for sine fantasifulde figurer, som kendere mener sagtens kan konkurrere med Disneys univers, når det handler om originalitet. Han må også tilskrives en pæn del af æren for, at danske tegnefilm længe har været internationalt anerkendt ikke mindst på grund af deres humor, musikalitet og skæve vinkler på tilværelsen.

Flemming Quist Møller harselv levet et liv i fantasiens tjeneste og gør det stadig. Listen over evner og interesser er lang: Han er maler, tegner, musiker, scenograf, forfatter, performer og historiefortæller. Og han vidste tidligt, at han skulle forfølge sine egne skæve idéer. Han følte, at han spildte tiden på gymnasiet og droppede ud for at tage til Paris, hvor han ville være teatermaler og ellers bare tegne, spille musik og have det sjovt. Han fik job i et tegnefilmstudie, og det er da også hans evner som tegner og børnebogsforfatter, der har gjort Flemming Quist Møller mest kendt. Men man kan næsten mærke på hans musiske værker, at han også elsker rytmer.

Som trommeslager i musikgruppen Bazaar har han spillet i Amsterdam, Berlin, Venedig, Østeuropa, Cuba og mange andre steder. I erindringsbogen Rytmeflip kalder han sig oven i købet en rytmetyv, fordi han rejste ud i verden for at stjæle rytmer.

Siden 1974 har Flemming Quist Møller tillige skrevet manuskripter til film og tv-dramatik, blandt andet Strømer, Slægten, En gang strømer og Sort høst. Også som skuespiller er han dukket op. For eksempel i Den forsvundne fuldmægtig og Ta det som en mand, frue. Gennem årene har han modtaget en lang række hæderspriser i både ind- og udland blandt andet Det Danske Akademis børnelitteraturpris, Silas Prisen og altså en plads i børnekulturkanonen.