Peter Aalbæk er en mand, der er bedst i modstrøm

Den evigt grænsesøgende filmmand Peter Aalbæk Jensen er under pres efter tilsyneladende at have fundet grænsen for, hvor langt charme kan bære ham

Peter Aalbæk Jensen bruger i dag en stor del af sin tid på sit fritidslandbrug i Herfølge, hvor han har planer om at bygge en selvforsynende økolandsby. –
Peter Aalbæk Jensen bruger i dag en stor del af sin tid på sit fritidslandbrug i Herfølge, hvor han har planer om at bygge en selvforsynende økolandsby. – . Foto: Leif Tuxen.

Den seneste tids beskyldninger om sexchikane har betydet tindefald for en række af den internationale filmbranches mest magtfulde mænd, og nettet strammer nu også om Danmarks uden sammenligning mest farverige filmproducent, Peter Aalbæk Jensen.

Den 61-årige filmmand, der ofte er sammenlignet med Simon Spies og gerne omtales som ”Ålen”, stod gennem knap 25 år i spidsen for sit livsværk, filmselskabet Zentropa, hvor han fratrådte som direktør i 2016. Han er dog fortsat ansat i selskabet. En virksomhed, han stiftede sammen med filminstruktør Lars von Trier, og som han formåede et gøre til et brand kendt i det meste af verden. Først og fremmest gennem film som ”Breaking the Waves” og ”Hævnen”, der blev selskabets første Oscar-vindende film i 2011. Men Aalbæk er også kendt for sin excentriske og selv-iscenesættende adfærd. Han har badet nøgen med journalister, inviteret potentielle filmkøbere med i dampbad og sagt alt det, man ikke må sige, med en gadedrengecharme, der har efterladt ham berygtet, men uskadt.

Da officielle beskyldninger om sexchikane ramte ham i midten af oktober fra film-anmelder Nanna Frank Rasmussen, verfede han dem da også af sig i karakteristisk stil med udtalelser om, at chikanen lød plausibel, og hvis den var et problem, burde hun tale med nogen om det.

Siden er fulgt lignende beskyldninger om grænseoverskridende og ydmygende adfærd fra en lang række primært unge praktikanter og tidligere ansatte på Zentropa, og selvom Aalbæk har erkendt, at han ”har kvajet sig”, er han langtfra krøbet i flyverskjul. I alskens medier har han forklaret og forsvaret sig, hvilket er i fuld overensstemmelse med hans uforfærdede bramfrihed og den politiske ukorrekthed, som har gennemsyret hans virke. Og som nu kommer til udtryk gennem hans udtalelser om, at de mange krænkelser gennem årene har været et bevidst redskab til at ruste folk til en barsk branche.

Forløbet har udløst delte reaktioner, hvilket er meget kendetegnende for det generelt tveæggede syn på Peter Aalbæk Jensen. Der er masser af fordømmelse. Et svensk filmselskab nægter at arbejde med ham fremover. Men der er samtidig en vis overbærenhed – ikke at forveksle med accept – over den seneste tids afsløringer. For ligesom verden er blevet forført af hans kreative vanvid, er det svært bare helt at bortdømme en mand, der ganske udansk tør gå mod strømmen – også når den er vendt direkte imod ham. Som sognepræst Sørine Gotfredsen formulerede det i gårsdagens mediekommentar i Kristeligt Dagblad, så er han ”med til at sætte tidens tone i perspektiv”.

Han er søn af forfatter Erik Aalbæk Jensen og uddannet filmproducent fra Den Danske Filmskole i 1987.

Han bor med sin hustru gennem 34 år, Lise Palm, på en gård ved Herfølge, hvor han har seriøse planer om at bygge en selvforsynende økolandsby i 2020. Med solceller, vindmølle og egen møntfod, som han ikke vil afvise skal bære hans portræt. Han er mæt af film, har han udtalt, men branchen er tilsyneladende ikke helt klar til at slippe ham.

Det strammede net kvæler næppe Ålen, men spørgsmålet er, hvad kritikken gør ved hans eftermæle. Vil han fortsat kunne stå som en af dansk films mest markante skikkelser, der var med til at skabe en helt ny filmkultur i 1990’erne og gøre en række danske film kendte og beundrede i hele verden? Eller vil han blive reduceret til en mand, der gav efter for magtens syge