En mand med store fodaftryk

En af landets store historieformidlere, forfatter og teolog Mads Lidegaard, er død, 81 år

Mads Lidegaard havde en stor berøringsflade og vil blive husket i vide kredse. - Foto: Leif Tuxen.
Mads Lidegaard havde en stor berøringsflade og vil blive husket i vide kredse. - Foto: Leif Tuxen.

Mads Lidegaard var en mand, der i sin tilværelse satte store fodaftryk. Ikke blot i Danmark, men lige så meget på Grønland, hvor han kom til at præge det politiske liv mere end de fleste.

Herhjemme vil Mads Lidegaard først og fremmest blive husket som indsigtfuld forfatter, indlevende højskolelærer, en ivrig samfundsdebattør og engageret teolog med særlig interesse for Grønland og for overgangen mellem gammel tro og kristendommen.

Han startede sin karriere som lærer på Danebod Højskole i 1950. Som nyuddannet præst rejste han i 1953 til Grønland og blev der i sammenlagt 15 år. Her grundlagde han en livslang kærlighed til landet, der betød et engagement ikke alene i det kirkelige, men også i det politiske, hvor han blandt andet som rektor for det grønlandske skolevæsen og nær ven af landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, var med til at forme hjemmestyret.

Tilbage i Danmark fortsatte han højskolearbejdet, først på Gerlev Højskole og siden på Krogerup. En gudbenådet pædagog og en stor historieformidler kaldes han af kolleger.

Han vendte dog stadig løbende tilbage til Grønland, både som provst og som leder af kursus for udsendte til Grønland, og startede sideløbende et omfattende forfatterskab om blandt andet eskimoisk kultur, Grønlands historie og politiske udvikling og den tidlige kristendom. Senest skete det med bogen "Da danerne blev kristne".

Mange lærte Mads Lidegaard at kende som samfundsdebattør og aktiv i frivilligt socialt arbejde. Som næstformand i Mellemfolkeligt Samvirke gennem en årrække og bestyrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp blandede han sig hyppigt i tidens diskussioner. Han var desuden medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, og æresmedlem af Det grønlandske Selskab.

Selvom han nåede godt op i pensionsalderen, førte Mads Lidegaard et særdeles aktivt liv til det sidste. De seneste 12 år boede han i familiekollektiv med sin søn, Øjvind Lidegaard, der beretter om en meget selskabelig far, der altid havde venner og fagfolk på vej ind eller ud ad døren. På det faglige område helligede han sig i de senere år forskningen i kristningen af Danmark. Frugten heraf er løbende udkommet i bogform og bærer blandt meget andet den kontroversielle konklusion, at kristningen af Danmark foregik langt tidligere end hidtil antaget.

For mange af Kristeligt Dagblads læsere er det også en populær foredragsholder, der nu er væk. Og en flittig kommentator i debatten om den danske sangskat. Den måske smukkeste salme af dem alle er "Her vil ties, her vil bies", fortalte han sidste år til avisen.

– Den rummer længslen efter døden, men kan også bruges som billede på årstiden, hvor man spejder efter det første tegn på forår, sagde han.

Mads Lidegaard, der døde efter ganske kort tids sygdom, efterlader sig fire sønner og 11 børnebørn.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk