Rune David Grue var bare 10 år, da han stod på en teaterscene første gang.
På Gladsaxe Teater fik han rollen som den forældreløse dreng Remi i ”Frændeløs”, og karrieren på de skrå brædder fortsatte, da han som gymnasieelev spillede rollen som bandelederen Riff i Leonard Bernstein-musicalen ”West Side Story”. Det var også som elev på Frederiksberg Gymnasium, at han havde sin debut som instruktør, da hans årgang opførte Bertolt Brechts musikteaterforestilling ”Laser og Pjalter”.
Teater skulle det altså være, og det har siden vist sig at være et rigtig godt valg for den nu 41-årige Rune David Grue. Skuespiller blev han ikke, men til gengæld har han allerede slået sit navn eftertrykkeligt fast som en af samtidens bedste og mest eftertragtede teaterinstruktører.
I 2007, bare to år efter han var uddannet fra instruktørlinjen på Statens Teaterskole, modtog han Reumerts talentpris. Året efter iscenesatte han med stor succes Dostojevskijs ”Idioten” på Aarhus Teater, og i 2008 blev han fast instruktør på Det Kongelige Teater, hvor han var en del af teamet i Det Røde Rum. I 2010 modtog han endnu en Reumert. Det var som Årets Instruktør for forestillingen ”Pornografi” på Aalborg Teater.
I aftes havde han premiere på ”West Side Story”, der er sæsonens store musicalsatsning på Aarhus Teater. Dermed er han på mange måder tilbage til rødderne. Dels har han som nævnt på amatørniveau selv spillet med i forestillingen, og dels er han, med egne ord, lidt af en musiknørd og holder derfor meget af at lave musikteater.
”Jeg er glad for næsten al slags musik og nørder selv med at komponere på hobbyplan. Samtidig er jeg nok lidt af en musicalsnob, for der er egentlig ikke så mange af den slags, jeg kan lide. Men West Side Story er genial,” siger han og uddyber:
”Musicalen får én til at købe meget store emotionelle rutsjeture. Uden musikken ville man have brug for meget mere tid og meget mere tekst. Der er en direkte adgang til følelserne.”
Det er kun anden gang, Rune David Grue instruerer en musical. Første gang var ”Jesus Christ Superstar” på Folketeatret i København for et par år siden.
Han er født i Aalborg, men det nåede han ikke selv at opleve. Halvanden måned gammel flyttede han med forældrene til Østerbro i København, og siden har han været bosat i et af hovedstadens brokvarterer. Nu på Vesterbro, hvor han bor med sin kone, Hanna Wideman Grue, der er freelanceproducent på teaterforestillinger, og deres to børn på 14 og 11 år.
Barndommen foregik primært hos moderen, forfatter Anna Grue, og stedfaderen, billedkunstneren Jesper Christiansen. Forældrene var skilt, og Rune David Grue boede som barn hos faderen og dennes kone hver anden weekend. I begge hjem var der masser af kultur og lange samtaler om film, teater, kunst og litteratur. Der var til gengæld ingen kirkegang eller særlig interesse for religion. Som ni-årig fik Rune David Grue en fornemmelse af, at han ikke kunne lide at være udøbt, og han lod sig døbe sammen med sin halvsøster, der havde det samme ønske.
Som i mange teenagere var der en oprørstrang i den unge Rune, og den førte ham ind i det, han selv kalder en turisttur i pinsebevægelsen. Turen derind gik via en pædagog i hans ungdomsklub, der var medlem.
”Min flirt med pinsebevægelsen kom et ærligt sted fra, og jeg gik virkelig op i det og betragtede mig selv som et fuldgyldigt medlem. Efterhånden opdagede jeg dog også skyggesider. Der blev gået for meget op i skyld og skam efter min smag, og efter et års tid var jeg ude igen.” fortæller han.
Rune David Grue er ikke længere ansat på Det Kongelige Teater, men arbejder i stedet som instruktør på freelancebasis. Derudover underviser han på Den Danske Scenekunstskole i København, hvor han nyder den pædagogiske dimension, der på en naturlig måde kræver refleksion over egen praksis.
Kristeligt Dagblad anmelder ”West Side Story” i den kommende uge.