En nøjsom kvinde, der lod handlinger tale

Valborg Nielsen voksede op på en bondegård på Falster og kom til at leve det meste af sit liv som flittig og nøjsom landmandskone. Hun blev slægtens samlingspunkt, men bredte også sit sociale engagement ud til lokalsamfundet og resten af verden. Hun er nu død, 86 år

Valborg Nielsen modtog gerne og ofte besøg af sine fire børnebørn, hvoraf en – til hendes store glæde – valgte at læse teologi på Københavns Universitet. Her ses hun glædesfyldt sammen med barnebarnet Laura Lærke Nielsen, der er blevet student. – Privatfoto.
Valborg Nielsen modtog gerne og ofte besøg af sine fire børnebørn, hvoraf en – til hendes store glæde – valgte at læse teologi på Københavns Universitet. Her ses hun glædesfyldt sammen med barnebarnet Laura Lærke Nielsen, der er blevet student. – Privatfoto.

Det var sjældent, at familien så Valborg Nielsen sidde ned. For der var altid noget, der skulle – eller kunne – gøres. Mad, der skulle tilberedes. En opvask, der skulle klares. Et familiemedlem, der trængte til besøg eller hjælp. Nogle gæster, der skulle serveres hjemmebagt kage for. Hun var et samlingspunkt i familien og indbegrebet af en nøjsom og flittig landmandskone.

Valborg Nielsen blev født i 1934 på en gård i landsbyen Sønder Ørslev på Falster og levede stort set hele sit liv på samme egn – med en afstikker til København som ung. Men hendes verden var ikke begrænset til slægtsgården og familiens domæne.

Valborg Nielsen voksede op på gården i Sønder Ørslev sammen med sine fem søskende, og både hun og en af hendes brødre, som viste evner og interesse for det boglige, fik lov at komme på Nykøbing Falster Katedralskole, mens resten af familien arbejdede hårdt for, at der kunne blive råd til de to børns studier. Efter studentereksamen rejste Valborg til København, hvor hun arbejdede og læste til korrespondent. Inden hun fik den afsluttende eksamen, mødte hun ved en studiekreds i partiet Venstre den 12 år ældre gårdejer Ole Nielsen fra Falster. De blev gift og flyttede ind på gården Tangholm i Tjæreby Tang få kilometer fra Valborgs fødegård. De næste mange år var Valborg landmandskone med alt, hvad dertil hører af alsidige opgaver. Hun styrede en husholdning med tre karle og en pige, passede det store hus og den tilhørende have, passede gårdens hønsehold og lavede regnskab.

Hendes fortid som korrespondentstuderende fornægtede sig ikke. Hun tog kurser i engelsk på højt Cambridge-niveau, og da sønnerne var blevet lidt større, tillod hun og ægtemanden sig også en del udlandsrejser. Hjemme på gården tilbød Valborg bondegårdsferie, hvor både danske og udenlandske turister kunne bo med helpension og opleve bondegårdslivet.

Valborg Nielsen viste sine værdier og holdninger via handling. Var nogen i familien i problemer, trådte hun til, og når der var fødselsdage, højtider eller andre fester, var det næsten altid Ole og Valborg, der var værter, og Valborg serverede flere retters middag, hvor det meste var lavet fra bunden. Hun engagerede sig i lokalsamfundet og var blandt andet medlem af bestyrelsen i husholdningsforeningen i Idestrup og formand for Brugsen i Væggerløse. Senere, da den ældste søn overtog gården, og Valborg og Ole flyttede til en gård i Torkilstrup på Nordfalster, blev hun formand for menighedsrådet samme sted på et tidspunkt, hvor det var splittet mellem to fløje, og der var konflikt mellem menighedsrådet og præsten. Som formand gjorde hun sig umage for at være objektiv og neutral og ledede rådets arbejde effektivt og med fællesskabets bedste for øje.

Hun gik gerne i kirke og deltog i mange kirkelige aktiviteter, ligesom hun var aktiv i Røde Kors, blandt andet som formand for ”nørklegruppen”, der strikkede varmt tøj og tæpper til fattige og udsatte mennesker rundtom i verden, som indsamler ved den årlige indsamling og som medlem af lokalbestyrelsen. Hun var også i en årrække frivillig i organisationens genbrugsbutik i Nykøbing, hvor hun passede sine faste vagter og ofte trådte til, hvis andre meldte afbud.

Gennem Røde Kors blev hun også besøgsven for ældre og lagde mærke til, hvordan flere af dem blev boende i store huse, som forfaldt omkring dem, efterhånden som de ikke magtede selv at tage sig af rengøring og vedligeholdelse. Det ville hun undgå, så efter Ole Nielsens død i 1993 besluttede hun at flytte fra det parcelhus, som de havde købt, da de flyttede fra gården i Torkilstrup, til en mindre lejlighed på havnen i Nykøbing Falster. Her modtog hun gerne og ofte besøg af de fire børnebørn, hvoraf en – til hendes store glæde – valgte at læse teologi på Københavns Universitet. Med ind i studielivet fik han Valborg Nielsens godt slidte bibel.

Hun blev boende i eget hjem indtil tre uger før sin død, hvor hun kom på hospice. I køkkenet på gården på Tjæreby Tang hang et vers, som den yngste af hendes tre sønner, Søren Peter Nielsen, fandt så sigende for hende, at han læste det op i sin begravelsestale:

Dagen i dag er en særlig dag

Den er din

Dagen i går gled dig af hænde

Den får ikke andet indhold, end du allerede gav den

Dagen i morgen har du ikke fået løfte om

Men dagen i dag har du, det er det eneste, du kan være vis på

Den kan du fylde med hvad du vil, benyt dig af det

I dag kan du glæde et andet menneske

I dag kan du hjælpe en anden

I dag kan du leve sådan, at et andet menneske, måske i aften,

kan takke dig for, at du er til.