Det er svært at forestille sig den danske ytringsfrihedsdebat uden Jacob Mchangama.
I persongalleriet for det seneste årtis måske største debat holder direktøren for tænketanken Justitia en sikker plads i gruppen af dem, der hverken tilføjer et ”men” til forsvaret for Morgenavisen Jyllands-Postens 11 år gamle Muhammed-tegninger eller til modstanden mod politisk bestemte ytringsfrihedsbegrænsninger som den nye forkynderlov fra foråret 2016.
Når han i dag modtager prisen ”Den Gyldne Grundtvig” på Odder Højskole, skyldes det ifølge priskomitéen netop, at ”hans forsvar for de personlige frihedsrettigheder og kritik af politiske tiltag, der forringer disse rettigheder, er lige kompromisløs over for såvel højre som venstre side af det politiske spektrum”.
”Den Gyldne Grundtvig” gives til personer eller organisationer, der ”har ydet en indsats for højskoletanken” eller ”har bidraget til den folkelige oplysningstradition og kultur, som den danske folkehøjskole udspringer af”.
Jacob Mchangama blev født i 1978 og voksede op i et kollektiv. Faderen er fra øriget Comorerne ud for Afrikas østkyst og havde tidligere kæmpet mod den franske kolonimagt. Jacob Mchangama, der er cand.jur, fik for alvor plads i avisernes spalter som chefjurist i den borgerlig-liberale tænketank Cepos.
Sidenhen stiftede han tænketanken Justitia, og han har været fast tilknyttet debattør og skribent på først Berlingske og siden webmediet Zetland. Senest har han sammen med professor Frederik Stjernfelt fra Aalborg Universitet udgivet bogen ”MEN” om ytringsfrihedens historie siden Reformationen.
Det var i arbejdet med bogen, at Jacob Mchangama ”i endnu højere grad end tidligere” opdagede væsentligheden af det bidrag, som N.F.S. Grundtvig gav til ”at forankre ytringsfriheden folkeligt”.
”Han gør sådan set ytrings-, ånds- og samvittigsfrihed til en del af dansk folkeliv og -kultur,” siger Mchangama.
Journalist og tidligere kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten Flemming Rose er en privat ven af Jacob Mchangama. Rose kalder Mchangama ”meget moden, sin unge alder til trods”.
”Det er svært at navigere, når man stikker næsen frem i en debat, som af mange mennesker er drevet af følelser. Han er i stand til at håndtere det, og det, synes jeg faktisk, er meget imponerende,” siger Flemming Rose.
I et Debatdanmark, hvor meninger ofte brydes snarere end mødes, er Jacob Mchangama en holdningshaver, der trods sin liberale baggrund formår at forene på tværs af fløje. Det hører til sjældenhederne, at Enhedslisten har ret meget godt at sige om Cepos, men ikke desto mindre lod folketingsmedlemmet Johanne Schmidt-Nielsen for nylig forstå i Berlingske, at venstrefløjspartiet føler sig tæt beslægtet med tænketankens nu tidligere chefjurist.
I sensommeren mødte Mchangama dog modstand fra nationalkonservative stemmer, efter at han på Zetland skrev klumme om ”borgerkrig hos de borgerlige”. Tidligere har andre jurister ytret deres uenighed i hans kritik af en ”rettighedsinflation”, der vil risikere at udvande menneskerettighedsbegrebet.
Jacob Mchangama har dog ikke været bange for at erkende egne holdningsnuanceringer. Da Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2015 havde 10-års-jubilæum, skrev han på Facebook, at han som 27-årig i 2005-06 havde indtaget en ”provokation-men”-position i debatten, fordi han på bloggen retsstaten.blogspot.com havde kaldt Muhammed-tegningerne ”en studentikos handling”.
”Men det må være enhvers ret at provokere, og den voldsomme reaktion på tegningerne tyder på, at provokationen var tiltrængt,” lød det også fra ham dengang. Principperne var de samme i 2006, men holdningen til tegningerne som sådan har ændret sig. Et årti senere har Jacob Mchangama en fremtrædende stemme i frihedsdebatten. Uden det der ”men”.
Jacob Mchangama er gift og far til to børn.