Prøv avisen

En professor af den gamle skole

Dr.theol. Jakob Balling fylder 80 år i dag. Og tidligere kolleger vil stadig sige, at hans lærebøger om europæisk kristendom ikke er til at komme uden om. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Dr.theol. Jakob Balling fylder 80 år i dag og læser stadig græsk og latin for sin fornøjelses skyld

Jakob Balling var nok den sidste professor på Aarhus Universitet, der opgav at sige De til de studerende og selv forvente samme tiltaleform. Ungdomsoprøret og de efterfølgende omvæltninger på universiteterne ikke mindst synet på professorvældet rystede ham mere end mange andre. Men han forblev professor i kirkehistorie på Aarhus Universitet i 44 år.

I dag fylder han 80.

Sin konservatisme og klassiske dannelse til trods vil hans eftermæle udi kirkehistorien være, at han dengang havde en meget moderne tilgang til forskningen. Ballings store talent har været at se kirkehistorien og kristendommen i samklang med det omgivende samfund. Som en kirkehistoriker udtrykker det: Ballings slogan var: Hvad gjorde kirken ved det omgivende samfund, og hvad gjorde det omgivende samfund ved kirken.

Jakob Balling inddrog både kunst, arkitektur og hverdagsliv, når han for eksempel i sit mest solgte værk Kristendommen fra 1986 beskrev udviklingen af kristendommen fra Jesu liv til i dag i et overordnet perspektiv, og dermed viste, at han beherskede hele den europæiske åndshistorie.

Han er, hedder det, et klassisk dannet menneske af den slags, som der ikke findes mange af i dag, fordi de fleste specialiserer sig inden for bestemte områder. Jakob Balling har overblikket. Han er et fyrtårn, og den slags findes der ganske få af i dag og de er savnede, som en anden kirkehistoriker udtrykker det.

Jakob Balling blev student fra Sorø Akademi i sommeren 1945, og uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1952. Han var en hengiven elev af Hal Koch, der var professor på det nye Institut for Kirkehistorie i København. Så meget, at Jakob Balling dedikerede bogen Poeterne som kirkelærere fra 1983 til mindet om Hal Koch. Bogen handlede om digterne Dante og Milton og viser igen Ballings brede tilgang til kristendommen.

Som ung teolog udgjorde han sammen med afdøde Leif Grane på Københavns Universitet den nye unge kirkehistoriker-generation efter P.G. Lindhardt på Aarhus Universitet og Hal Koch i København. Jakob Balling skrev disputats i 1963 og blev året efter professor på Aarhus Universitet. Her skrev han blandt andet Den nordiske Kirkehistorie sammen med P.G. Lindhardt. Men det er det europæiske, nærmest idehistoriske udsyn, han kendes bedst for.

En tidligere kollega mener, at ingen kan komme uden om Jakob Ballings værker om den europæiske kristendom, hvis man vil forske videre i emnet. Han var den første, der skrev om det gamle og det nye Europa i forbindelse med sekulariseringen af kontinentet. Men man kan, siges det, undre sig over, at ingen har hørt fra Jakob Balling i hele diskussionen om, hvorvidt kristendommen skulle skrives ind i en europæisk forfatning.

Det har en anden, knap så begejstret, tidligere kollega en forklaring på: Ballings hang til den politiske del af tidehverv har i de seneste mange år i høj grad indsnævret hans europæiske udsyn.

Tidligere studerende peger også på, at Jakob Balling havde en snert af Hans Scherfigs lektor Blommes lærde, men bidende sarkasme. Men i samme åndedrag hedder det også, at aldrig har de været så fanget af forelæsninger, som når han stod ved tavlen.

Jakob Balling forlod professorstillingen i 1998. Siden har han studeret og skrevet videre. Da Ballings The Story of Christianity from Birth to Global Presence udkom i 2003 var det forfatteren selv, der havde oversat. Balling mestrer ikke alene et fremragende engelsk, men også tysk, fransk og italiensk. Det var ligeledes Jakob Balling, der i 2002 oversatte den walisiske grundtvigforsker Donald Allchins introduktion til Grundtvig til dansk. Det er ingen ord for ord-oversættelse, men en oversættelse, der er tilpasset danske læsere. Han elsker at jonglere med ord, siges det og så læser han stadig græsk og latin for sin fornøjelses skyld.

Man kan godt sige meget om Ballings konservatisme, ophøjethed og dannelse. Men jeg vil vende det positivt. Man kan godt sige, at hans stil hører tidligere tider til. Men hans lærdomstype findes ikke på universitetet mere. Der er ingen længere, der har alle de gamle borgerdyder i behold. Og det er faktisk en skam, siger en tidligere kollega.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk