Prøv avisen
Portræt

En ræverød og respekteret politiker

Atomfysiker og tidligere politiker Preben Wilhjelm i Politikens Hus under et foredrag om finanskrisen og den udeblevne systemkritik. Foto: Pia Hansen

Preben Wilhjelm har i sin høje alder vundet gehør hos mange for at hudflette kapitalismen efter finanskrisen. I morgen fylder han 80 år

Preben Wilhjelm er langt oppe i sine pensionsår igen blevet et ikon for kulturradikale og venstreorienterede danskere. De bifalder hans skarpe tunge, der i essayet ”Krisen og den udeblevne systemkritik” fra 2012 hudfletter kapitalismen efter finanskrisen.

Preben Wilhjelm blev sin generations måske mest respekterede politiker på tværs af partiskel, selvom han var ræverød. Han gik i 1957 ind i DKP, blev folkesocialist fra SF's fødsel i 1958 og var i 1968 medstifter af Venstresocialisterne (VS). Her tog han sig af rets-, bolig- og energipolitik.

Preben Wilhjelm ville nationalisere Nordsøolien, fordi A.P. Møller og DUC tjente for godt på koncessionen fra 1962. Sagen opslugte Preben Wilhjelm i Folketinget fra 1975 til 1984, indtil han stoppede på grund af VS' kvotesystem imod ”levebrødspolitikere”.

I VS sloges han indædt mod dogmatikeres ”røde rettigheder”, som begrænsede politiske modstanderes menneskerettigheder efter en rød revolution. Indsatsen gav ham i 1982 PH-prisen for at bekæmpe venstrefløjens dogmatikere og forsvare ytringsfriheden.

Fra 1991 til 1995 var Wilhjelm chef for Dokumentargruppen i Danmarks Radio. Siden kom han til Roskilde Universitet, hvor han stod fadder til RUC's ny journalistuddannelse.

Hans kritik af kapitalismen i forbindelse med finanskrisen vandt ham mange venner, men det gjorde det til gengæld ikke, da han i 1989 i Information angreb journalist Lars Villemoes for at afdække Blekingegadebanden. Sammen med juristerne Jørn Vestergaard og Flemming Balvig skosede han Lars Villemoes i en kronik i Information. De nedgjorde Villemoes' artikler som ”fiktion”, ”kreativ journalistik” og juridisk uholdbare. Fagbladet Journalistens daværende redaktør, Jakob Elkjær, kaldte deres kronik mere et politisk partsindlæg end en faglig vurdering.

Før sin lange politiske karriere var Wilhjelm atomfysiker og blev i 1964 ansat som forsker ved Niels Bohr Institutet.

/ritzau/