En religiøs oplevelse fik Peter Abrahamsen til at dyrke salmeskatten

Komponisten, sangeren og forfatteren Peter Abrahamsen fylder i dag 80 år. En religiøs oplevelse fik ham til at dyrke salmeskatten

Peter Abrahamsen bor i dag i Hellerup med sin hustru Abelone Glahn. Foto: Leif Tuxen

Som barn tænkte musikeren Peter Abrahamsen ikke så meget over, om der fandtes et liv efter døden. Han blev hverken døbt eller konfirmeret og havde heller ikke haft nogen tilknytning til kirken som voksen. Men efterhånden som han blev ældre, begyndte tankerne om døden at presse sig mere og mere på. Og han begyndte at tænke over, om Gud findes.