Prøv avisen
Nekrolog

En rigtig modstandsmand er død

Jørgen Kieler døde i sit hjem i Hørsholm, hvor han her er fotograferet i 2013. Foto: Tor Birk Trads/Polfoto

Jørgen Kieler, en af Danmarks mest hæderkronede frihedskæmpere, døde i søndags, 97 år. Jørgen Kieler var i ordets positive forstand en kriger, lyder det fra tidligere overrabbiner Bent Melchior

Jørgen Kieler var blandt de kampklare, der ikke lod den knyttede næve blive i lommen, da tyskerne besatte Danmark i 1940. Tværtimod gik han i front som frihedskæmper og saboterede tyskerne, inden han blev deporteret til koncentrationslejren Porta Westfalica, hvor han mirakuløst overlevede lejrens rædsler.

I efterkrigstiden udmærkede han sig som læge og prominent kræftforsker – mens han til det sidste oplyste om modstandsbevægelsen. I søndags døde den 97-årige hædersmand i sit hjem i Hørsholm.

Jørgen Kieler blev født den 23. august 1919 og voksede op i Horsens. I foråret 1943 boede den unge Jørgen Kieler sammen med tre af sine søskende i København, hvor de sammen etablerede et trykkeri, som trykte det illegale blad Frit Danmark.

Det skulle vise sig at være starten på en stor indsats i modstandsbevægelsen, hvor de fire søskende blandt andet hjalp danske jøder med at flygte fra Danmark til Sverige. I samme periode blev Jørgen Kieler gruppeleder i den store borgerlige frihedskæmpergruppe Holger Danske.

Tidligere overrabbiner Bent Melchior kendte Jørgen Kieler personligt og betoner Kielers store betydning for modstandsbevægelsen.

”Jørgen Kieler var i ordets positive forstand en kriger,” fortæller Bent Melchior.

”Han var en af de rigtige modstandsfolk, der meldte sig, mens krigen stod på og ikke først bagefter,” fortsætter Bent Melchior.

Men modstanden var ikke uden fare, og ved en aktion i Aabenraa i 1944 blev Jørgen Kieler skudt gennem halsen og sendt til den tyske koncentrationslejr Porta Westfalica sammen med broderen Flemming. Her overlevede de lejrens umenneskelige forhold, indtil de i april 1945 blev reddet af den svenske greve Folke Bernadottes hvide busser.

I årene efter krigen blev Jørgen Kieler uddannet læge og fik i 1954 en medicinsk doktorgrad fra Aarhus Universitet. Han flyttede til Rungsted i Nordsjælland med sin kone, Eva, og blev senere chef for Fibiger Laboratoriet og forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

På trods af at Kieler i mange år var formand for Frihedsfonden, hvor han talte modstandsfolkenes sag, gik der lang tid, før han delte sine oplevelser fra krigen, fortæller Bent Melchior.

”Der var en følelse af, at man ikke skulle gøre sig selv til helt ved at fortælle, hvor god man havde været, og hvordan man havde kæmpet mod tyskerne. Det afholdt en masse fremragende modstandsfolk fra at tale om det,” fortæller Bent Melchior.

Derfor skulle der et møde med den jødiske nobelprisvinder Elie Wiesel til for at overbevise ham om, at frihedskæmpere skulle dele deres historier.

Siden da har Jørgen Kieler fortryllet og forfærdet den danske befolkning med historier fra krigen og tiden i koncentrationslejren. Senest udgav forfatter Tom Hermansen i 2013 et samtaleværk med Kieler, ”Før jeg siger farvel”.

Af bogen fremgår det, at Kieler aldrig begravede stridsøksen eller tilgav besættelsesregeringens samarbejdspolitik. Og ifølge Bent Melchior var Kieler i høj grad en mand med et meget demokratisk sindelag, som ikke gik på kompromis. Men Jørgen Kieler var også en fornøjelig mand, der respekterede andres meninger.

Efter hustruens død flyttede Jørgen Kieler fra Rungsted til Hørsholm. Her tog han ifølge Ugebladet Hørsholm ofte imod besøg af skoleelever, der ville høre historier fra en central person i modstandsbevægelsen.