Henrik Dam Kristensen er ikke en mand med store armbevægelser. Men trods den 62-årige socialdemokrats ydmyge sind har han alligevel i sine år i politik bestredet adskillige ministerposter og gjort sig gældende i både dansk og europæisk politik. Fredag tog han endnu et skridt op ad den samfundsmæssige rangstige, da han blev valgt som formand for Folketinget og dermed overtager Danmarks formelt set næstøverste embede efter Dronningen, som Pia Kjærsgaard (DF) har siddet på i den seneste valgperiode.
Henrik Dam Kristensen er smedesøn og blev født i den sydjyske by Vorbasse. Han arbejdede i sin ungdom som postbud, senere blev han ansat i Dansk Flygtningehjælp og var derefter skoleleder i Grindsted.
Men en politisk karriere trak i ham, og i 1990 blev han for første gang valgt til Folketinget. Efter blot fire år fik han sin første ministerpost som landbrugs- og fiskeriminister, og senere blev han fødevareminister og socialminister. Han har ligeledes været minister for transport og for beskæftigelse.
Jo, Henrik Dam Kristensen har haft succes, og han beskrives som en populær mand på Christiansborg, vellidt af politikere både på venstre- og højrefløjen. Det billede bekræftes af, at samtlige partier ifølge Mette Frederiksen, Social-demokratiets formand, har støttet op om ham som ny formand for Folketinget.
Flere har derfor også undret sig over, hvorfor Henrik Dam Kristensen aldrig er gået efter formandsposten i Socialdemokratiet. Da Socialdemokratiets tidligere formand Poul Nyrup Rasmussen i 2002 trak sig fra politik, lå det i kortene, at Henrik Dam Kristensen skulle blive formand. Men kolleger har fortalt, at han simpelthen ikke turde, og Henrik Dam Kristensen tog i stedet en tur som medlem af Europa-Parlamentet.
Mens han sad i Bruxelles, blev han i 2005 igen opfordret at stille op som formand for sit parti, da Mogens Lykketoft (S) trak sig. Heller ikke her rakte han ud efter magten.
I stedet vendte han hjem til dansk politik i 2007 og blev transportminister i 2011. I sin tid som transportminister rendte ministeriet ind i en række dårlige sager, blandt andet med skandalen om IC4-togene og intern kaos i DSB. Her formåede Henrik Dam Kristensen dog behændigt at vige uden om den store kritiske omtale af hans virke som minister. Han stak ikke næsen for langt frem.
Det er en egenskab, der har hjulpet ham. Men, som flere har fremhævet, måske også udtryk for en manglende råhed, der i sidste ende er skyld i, at Henrik Dam Kristensen ikke er gået efter den absolutte magttop i dansk politik.
Henrik Dam Kristensen har nemlig et roligt og ydmygt gemyt, og roen finder han blandt andet i kirken og dens liturgi. Selvom han i sit politiske virke ikke har beskæftiget sig meget med ånds- og trosspørgsmål, har han tidligere fortalt til denne avis, at han ser folkekirken som en stærk national referenceramme. Og, påpegede Henrik Dam Kristensen i samme ombæring, han kunne aldrig drømme om at melde sig ud.
”Jeg er medlem af folkekirken, og det er et bevidst valg. Jeg er ikke noget stærkt troende menneske, men jeg vil ikke så meget som overveje at melde mig ud af folkekirken. For mig er det meget vigtigt, at vi har en folkekirke, som giver os en fælles reference og er med til at binde os sammen som nation. Jeg nyder at komme i kirken, selvom jeg ikke overrender den, men det har været vigtigt for mig at blive gift i kirken, at mine børn er blevet konfirmeret, og at mine forældre er blevet begravet fra kirken,” sagde Henrik Dam Kristensen til Kristeligt Dagblad i 2006.
Han er gift med Bente Dam Kristensen, og sammen har de to voksne sønner og en datter. Parret bor i Grindsted i Sydjylland.