Prøv avisen
Portræt

En sovende celle blev Kristendemokraternes førstemand

Stig Grenov beskrives som en meget lidt selvhøjtidelig mand. Foto: Claus Fisker

Stig Grenov kæmper netop nu en hård kamp for at få sit parti, Kristendemokraterne, ind i Folketinget. I valgkampen er det en tryghed for ham at have troen på Jesus og vide, at han aldrig står alene

”Skulle det nytte noget?”, spurgte en forbipasserende mand, da Stig Grenov i 2001 for første gang hængte valgplakater op i Hørsholm for Kristeligt Folkeparti, der i dag hedder Kristendemokraterne.

Den dengang 40-årige Stig Grenov havde ikke før inter-esseret sig for politik og var med egne ord en ”sovende celle”. Lige indtil han hørte daværende partiformand Bodil Kornbek tale. Endelig var der én, der talte et sprog, som Stig Grenov kunne forstå. Så nu ville han gå ind i politik og gøre noget ved det.

Og som han siger i dag, så nyttede det noget at hænge valgplakater op. For efter at være røget ud af Folketinget i 1994 kom Kristendemokraterne igen ind ved folketingsvalget i 2001. Derefter startede Stig Grenov en forening i Hørsholm, som stadig eksisterer, og lige så langsomt bevægede han sig op ad den politiske rangstige. Først som politisk næstformand i Nordsjælland, så med en plads i hovedbestyrelsen og senere med en post som næstformand i partiet, indtil han i 2012 blev formand for Kri-stendemokraterne.

Nu står han så over for den opgave at skulle få partiet i Folketinget den 18. juni, når danskerne går til valg. En udfordring, han skal varetage samtidig med, at han arbejder fuld tid som folkeskolelærer på Marie Mørks Skole i Hillerød.

Som nyudsprunget handelsskolestudent startede Stig Grenov egentlig først som kontorelev i rederiet DFDS. Men der var for meget ”spræl” i ham til det, siger han. Så i stedet blev han skolelærer og i 1982 uddannet fra Hellerup Seminarium.

Skarp, vittig, matematisk, vidende og meget lidt selvhøjtidelig er nogle af de tillægsord, som nære venner sætter på Stig Grenov. Det ses eksempelvis til jul, hvor han hvert år klæder sig ud som julemand, eller til seneste fastelavnsfest, hvor han mødte op som paven.

Han er bedst til skæve sangtekster, og det tager ham under 10 minutter at skrive en lejlighedssang. Med et glimt i øjet ynder Stig Grenov at blære sig med, at han har scoret over evne, når det gælder hans hustru.

Og spørger man Stig Grenov, hvad højdepunktet i hans liv har været, ligger svaret i forlængelse af dette: nemlig at blive gift med sin kone, Benedikte Grenov. For det ikke længere at være alene er en gave, som Stig Grenov ærgrer sig over, at mange ikke får lov at opleve i det, han kalder et alenesamfund.

På 19. år bor han i Hørsholm med sin kone, der er kemiingeniør, og parrets tre børn. Selv boede han de første barndomsår i Rødovre med sine to storebrødre og forældre. Moderen var hjemmegående, og faderen var industridesigner, og begge kom fra den apostolske kirke i Hillerød, som er en frikirke.

”Hvis du kommer til at smadre bilen helt, så skidt med det, bare der ikke kommer mennesker til skade,” sagde faderen, lige efter at Stig Grenov havde fået kørekort. At være et ansvarligt menneske, men stadig vide, at man er menneske først, var en altoverskyggende værdi i barndomshjemmet.

Den værdi er stadig væsentlig for Stig Grenov. For man kommer ikke igennem et helt liv uden at komme til at gøre forkerte ting, men det afgørende er, at man lever og overlever som menneske, som Stig Grenov udtrykker det.

Han forklarer, at han først og fremmest er kristen og dernæst medlem af Apostolsk Kirke. Han har et fællesskab med alle kristne, og det vigtigste er ikke, hvilken kirkelig retning man føler sig tilpas i. Det væsentlige for ham er troen på Jesus og forvisningen om, at han ikke er alene.

Han kommer stadig i Apostolsk Kirke, nærmere bestemt i Lyngby Frikirke. Det bliver til kirkegang cirka en gang om måneden, men Stig Grenov håber på, at det bliver hver søndag, når han forhåbentlig kun får ét job at passe. Når der er lidt fritid, er lykken gjort med en kop kaffe, et godt stykke chokolade og en iskold limoncello på terrassen.