En sømand af hjertet

Informationssekretær i Danske Sømands- og Udlandskirker Torben Elmbæk Jørgensen fylder 50 år i morgen

Torben Elmbæk Jørgensen befinder sig ofte ved vandet – som sejler, lystfisker og som informationssekretær for Danske Sømands- og Udlandskirker. –
Torben Elmbæk Jørgensen befinder sig ofte ved vandet – som sejler, lystfisker og som informationssekretær for Danske Sømands- og Udlandskirker. –. Foto: Mette Frandsen.

Når Torben Elmbæk Jørgensen er i sommerhuset ved Røsnæs har han næsten udsigt over Storebælt. Når han sejler, er vandet omkring ham og når han fisker lige foran ham. Men den vigtigste havn for Torben Elmbæk Jørgensen, ud over familien, har i mange år været sømandskirken.

I morgen fylder han 50 år. Han er ikke længere sømandspræst, men informationssekretær for Danske Sømands- og Udlandskirker. For siden den 1. januar 2004 har Dansk Kirke i Udlandet og Danske Sømandskirker i fremmede havne været én og samme organisation.

Som landssekretær blev Torben Elmbæk Jørgensen i den forbindelse sømandskirkernes kulturbærer, ligesom hans kollega i danske udlandskirker blev det. De unge, som de dengang blev kaldt, skulle samle to gamle og vidt forskellige kulturer i én organisation, fordi ingen af generalsekretærerne skulle fortsætte.

Men selvom Torben Elmbæk Jørgensen flot klarer at informere om, beskrive og forklare forholdene for danske kirker i udlandet, så er det søsiden, hans hjerte brænder for.

Fire år før han blev teolog fra Aarhus Universitet i 1987, var han i et halvt år juniorassistent ved den danske sømandskirke i Hong Kong, hvor østens mystik, det internationale miljø samt udlandsdanskere og søfolk gjorde et uudsletteligt indtryk. Så selvom han i seks år efter den teologiske eksamen arbejdede som journalist og fotograf på lokalaviser, vendte han tilbage til åstedet.

I 1993 blev Torben Elmbæk Jørgensen ordineret og var indtil fusionen lands- og informationssekretær i Danske Sømandskirker, hvor han hvert år i en måned var vikarpræst i en af sømandskirkerne.

Dengang som i dag beskrives han som et engageret og omgængeligt menneske, som også kan lide en smilende provokation for eksempel i diskussioner om, hvor mange kvinder, man bør være omgivet af på en arbejdsplads.

Torben Elmbæk Jørgensen er rundet af en vestjysk missionsk baggrund. Det vestjyske præger stadig hans humor, men ikke hans kirkesyn. Mødet med mange forskellige kirkelige og ikke-kirkelige mennesker i kirkerne i udlandet har forlængst bredt hans teologi ud.

Og selvom han altså er en ivrig lystfisker, også en arv fra hjemstavnen, så lyver han ikke, men vil godt fortælle, at den største fisk, han har fået på krogen, var en laks på 13 kilo. Som lystfiskere jo kan, kan han både det geografiske sted og klokkeslættet for begivenheden.

Men åer og elve er altså ikke nok, så for fem år siden tog han duelighedsbevis og nyder hver sommer at se Sjællands østkyst fra søsiden. Han glæder sig også til en total renovering af sommerhuset en amatør på det område, men mandfolkearbejdet er en god modvægt til kontoret.

Til august når Torben Elmbæk Jørgensen en milepæl, som kræver mere engagement end blot at blive ældre: Han og samleveren, Dorte, der er konsulent i AOF, gifter sig.

De bringer hver to sønner med ind i ægteskabet hvoraf Torben Elmbæk Jørgensens den ene spiller professionel fodbold.

Så Torben Elmbæk Jørgensen følger med i FCKs kampe, men han råber aldrig efter dommeren. Blandt andet fordi Torben Elbæk Jørgensen er en rigtig dårlig fodboldspiller.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Foto: Mette Frandsen