Han var i vælten under den katolske kirkes pædofiliskandaler, hvor han blandt andet understregede den katolske kirkes hemmelighedskultur og kaldte pave Benedikt XVI uduelig. Gennem årene har lektor og teolog Peder Nørgaard-Højen gjort sig bemærket som en af landets førende eksperter inden for katolicisme. Og selvom det forlyder, at han ikke er typen, der sætter sig selv i centrum, står han gerne frem med sine velfunderede synspunkter, når der skal kommenteres. I morgen fylder Peder Nørgaard-Højen 75 år.
LÆS OGSÅ: Den økumeniske teolog
Allerede i barndommen blev interessen for det, der senere skulle blive Peder Nørgaard-Højens primære forskningsområde vakt: økumeni. For han voksede op i Vendsyssel i et kristent miljø og oplevede her, hvordan de mange forskellige frikirker i området havde deres virke og kunne strides.
Efter studentereksamen fra Aalborg Katedralskole påbegyndte Peder Nørgaard-Højen det teologiske studie ved de teologiske fakulteter i København og Mainz i Tyskland suppleret med studier i sammenlignende sprogvidenskab. Også her stiftede han bekendtskab med repræsentanter fra mange forskellige og stridende kirker. Det styrkede hans brændende interesse for virkelig at forstå andre kristne herunder særligt katolikkerne som et middel mod gensidige fordomme og stridigheder.
Fra 1971 til 1975 rejste Peder Nørgaard-Højen til Geneve, hvor han var leder af Det Lutherske Verdensforbunds afdeling for kontakt med andre kirker og konfessioner. Netop de år betegner han som et af højdepunkterne i karrieren. Et andet har været hans virke som universitetsunderviser gennem 30 år.
For efter opholdet i Schweiz var Peder Nørgaard-Højen frem til sin pensionering i 2008 lektor i dogmatik og økumenisk teologi samt i flere år leder af Institut for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet. Og samspillet med de studerende har han oplevet som et stort privilegium. Hans arbejde som forsker og underviser beskrives som velfunderet og grundigt. Og han betegnes som en venlig, men noget reserveret mand, hvor de nordjyske rødder kommer til udtryk i hans sans for humor.
Ved siden af interessen for økumeni har Peder Nørgaard-Højen også haft et andet centralt fokusområde: folkekirkens bekendelsesskrifter. For at studere dem hører med til økumenien, mener han. Man kan nemlig kun forstå andre, hvis man forstår, hvad man selv står for, og denne forståelse er bekendelsesskrifterne en essentiel del af. Forskeren betegner sit eget perspektiv på økumeni som lutherdommen og den danske folkekirke og hans teologiske ståsted som klassisk kristen.
Hans arbejde med folkekirkens bekendelsesritualer har resulteret i livsværket Den Danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter I og II, som af anmelderne blev kaldt bemærkelsesværdigt, sprænglærd og omfattende.
Peder Nørgaard-Højen har ikke alene teoretiseret om økumeni, men også haft en praksis. For eksempel som medinitiativtager til og leder af den akademiske komite, der er tilknyttet middelalderklostret Farfa i Italien. Her blev der i 1992 etableret et mødested for nordisk-lutherske og italiensk-katolske, hvor der diskuteres teologi og kultur. I dag er han stadig aktiv i den økumeniske dialog som deltager i samtaler med lutheranere og katolikker om pavedømmet.
For fem år siden udtalte han, at hans pensionering ikke huede ham, men at den kunne give mere tid til forskning. Siden har han fortsat arbejdet på det første danske værk nogensinde om økumenisk teologi, som han er ved at foretage den sidste redigering af. Han er gift med tidligere sognepræst Linda Nørgaard-Højen, med hvem han bor i Nivå. Sammen har de en voksen søn.