”Venstres socialpolitik og kontanthjælpsloftet er en katastrofe.” Med sådan en udmelding skulle man ikke tro, at Eyvind Vesselbo er Venstre-mand. Han erkender, at han kan blive bidsk, når han skal sætte sin mening igennem, men partiets grundlementer kan han stadig tilslutte sig. På mandag fylder kultursociologen og forhenværende folketingsmedlem Eyvind Vesselbo70 år.
Han er vokset op på Østerbro i København med sin mor og to ældre søstre. Som barn af en enlig forsørger kom den dengang 11-årige Eyvind Vesselbo på kostskolen Skorpeskolen i Hellebæk. Det var et sted med fokus på disciplin, og han husker især, at de ofte gik i kirke, og at han lærte salmerne udenad.
I 1978 uddanner Vesselbo sig på Københavns Universitet til kultursociolog med udgangspunkt i det, han kalder sin sociale indignation. Fra 1980 og 20 år frem slår han sine folder som specialkonsulent ved Danmarks Statistik, samtidig med at han driver dit eget konsulentfirma. Det er også i denne periode, nemlig i 1990’erne, at han udarbejder de såkaldt Ishøj-rapporter, der konkluderer, at Danmark belastes af for mange familiesammenføringer. Hans analyser og forudsigelser vakte stor opsigt og debat, men han bringer selv på banen, at han i medierne senere er blevet kaldt ”manden, der fik ret”.
Vesselbo vælges til Venstres folketingsgruppe i 2001, og han sætter sig på ordførerskaberne for film og miljø. Han beskriver sig selv som en heftig kulturforbruger, og i alle sine folketingsår sidder han i Kulturudvalget. Mest bemærket er han sig dog formentlig for at modsætte sig sin regering og sit parti, blandt andet da han som socialordfører argumenterer for, at problemet med familiesammenføringer nu kun er marginalt.
I opposition til partiet kritiserer han socialpolitikken, og i 2015 forlader han Folketinget. Stemmekvæg er det udtryk, han bruger om den rolle, han synes, medlemskabet havde udviklet sig til. Men hvorfor er han så stadig medlem af partiet? Fordi grundtankerne om frihed og hjælp til de svageste stadig findes i baglandet. Folketingsgruppen lever bare ikke op til det, siger han. Da han forlader Folketinget, bekendtgør han, at han vil fortsætte sin kamp for samfundets svageste. Så det gør han i sin egen tænketank. Han er i marken nu, siger han.
I dag kan han stadig salmebogen udenad. Næsten da. Han synes, at salmerne er smukke og tankevækkende, og han kan godt blive rørt, når han går i kirke og synger dem. Folk kigger til tider undrende på ham, når han synger salmerne uden at kigge ned i bogen. Men han har et fundament i kristendommen, siger han. Han vil ikke påstå, at han går i kirke hver søndag. Men en gang imellem gør han da. Og hvis han zapper rundt på fjernsynets mange kanaler og støder på en gudstjeneste, kan han godt finde på at læne sig tilbage og bare lytte med.
Eyvind Vesselbo er gift med Monika. Parret bor i Gentofte og har sammen to børn og fire børnebørn. Fødselsdagen skal fejres med brunch og middag, og senere hen kommer der nok en større markering, men det orker han ikke lige nu. Der er ingen, der har spurgt ham, hvad han ønsker sig, for de har for længst lært, at han er håbløs til at finde på noget. Derfor ender det nok med en god flaske whisky eller rom, men det gør ham nu heller ikke noget.