Han træder ind foran forsamlingen som en fysikkens Victor Borge i kjole og hvidt og en butterfly, hans kone højst sandsynligt har besluttet, at han skal have på. Den ellers så sky mand forvandles til en entertainer, når han med pegepind i hånden tager hul på sin fratrædelsesforelæsning ved Niels Bohr Institutet i 2012. Med en stemme, der i volumen og tone når både den ene og den anden ende af skalaen indleder han entusiastisk med en lille begrebsafklaring ”til folk, der ikke er fysikere, så de kan lære om konceptet en hadron”, siger han på overartikuleret engelsk.
”En hadron er i moderne teori en partikel, som består af kvarker og holdes sammen af gluoner. Det er som med protoner for eksempel. Når man skyder dem mod hinanden, får man flere hadroner. Så hadronerne producerer som regel flere hadroner. Vi kender alle elektronet, som ikke er en hadron. Og fotonet er ikke en hadron.”
LÆS OGSÅ: Holger Bech Nielsen: Jeg har fået en masse geniale ideer, der desværre viste sig at være forkerte
Ja, så burde det jo være på plads. I morgen fylder højenergifysiker Holger Bech Nielsen 75 år.
Holger Bech Nielsen voksede op på Frederiksberg i København i en lejlighed på to et halvt værelse. Selv beskriver han sin barndom som isoleret og sin søster som den eneste legekammerat. Han fandt dog hurtigt venskab i tallenes verden og kunne efter eget udsagn regne med brøker, allerede inden han kom i skole.
Grundskole og gymnasium gennemførte han på Johannesskolen på Frederiksberg, inden han påbegyndte sit fysikstudie og fik sin kandidatgrad i 1968. Efterfølgende blev han ansat ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor han slog sine folder hele sin karriere igennem.
Han har især gjort sig bemærket som ophavsmand til strengteorien som en ”teori for alt”, der forener både kvantemekanikken og relativitetsteorien. Af samme årsag var han hovedperson i dokumentarfilmen ”Teorien om alting” fra 1998, hvor han forklarer teorier om universets opståen.
Hans arbejde er anerkendt både nationalt og internationalt, og i 2001 modtog han den prestigefyldte Humboldt-pris for sine bidrag inden for teoretisk højenergifysik.
Personligt siger han selv, at han er sky af natur. Han boede i barndomshjemmet på Frederiksberg med sin mor, til han var 45 år, hvor han mødte den kroatiskfødte journalist Klara Pavicic, han senere blev gift med. Barndomshjemmet bor han og konen stadig i den dag i dag. Hun er, ifølge Holger Bech Nielsen selv, bestyrer af hans liv, hvilket blandt andet indebærer, at hun bestemmer, hvilket tøj han skal have på.
Holger Bech Nielsens fratrædelsesforelæsning udspillede sig foran et stuvende fuldt auditorium for godt fire år siden. Dog har det ikke gjort den store forskel, at han er gået på pension, fortæller hans kollega og ven gennem 22 år Bent Raymond Jørgensen:
”Han laver nøjagtig det, han altid har gjort. Han vejleder studerende og arbejder med forskere på højeste niveau om nye ting og nye idéer,” fortæller han.
De to har tidligere udgivet flere bøger sammen, og senere i år er de begge bidragydere til en større udgivelse om fysikkens filosofi. ”Fra Demokrit til Holger Bech Nielsen”, lyder undertitlen. Så den højenergiske professors otium er på ingen måde et farvel til fysikken, fortæller Bent Raymond Jørgensen:
”At kvitte fysikken ville svare til, at han kvittede sig selv, så det ville han aldrig gøre.”