Engageret teolog med forkærlighed for eskimoer

Tidligere præst og skribent Poul Erik Bechmann kan se tilbage på et særdeles aktivt liv. Han fylder i morgen 75 år og har en elektronisk menighed i Nordøstcanada

Poul Erik Bechmanns 75-årsfødselsdag fejres under private former. Han har to døtre, otte børnebørn og tre oldebørn. Privatfoto.
Poul Erik Bechmanns 75-årsfødselsdag fejres under private former. Han har to døtre, otte børnebørn og tre oldebørn. Privatfoto.

Da Kristeligt Dagblad første gang ringer op, er forhenværende præst og skribent Poul Erik Bechmann nødt til at udskyde samtalen. Han er på vej til sin egen sognekirke, Flintholm Kirke i København, for at holde foredrag om Mother Teresa, som han besøgte i hendes hjem i Kolkata (Calcutta) i Indien i 1993. Så selvom Poul Erik Bechmann i morgen fylder 75 år, er han langtfra gået på pension. Med alt det, teologen har oplevet, kunne han ellers med sindsro læne sig tilbage og nyde sit otium.

Det gør han også indimellem med sin ægtefælle, Martine Evensen Bechmann, i lejligheden på Frederiksberg, som de flyttede ind i sidste år.

”Når man har boet hos eskimoer og har oplevet så meget frost, isolation og kulde, så bliver man taknemmelig over al den tid, man har sammen,” siger Poul Erik Bechmann.

Efter at have læst teologi på Københavns Universitet fra 1960 til 1964, taget lærereksamen på Has-lev Seminarium og været informationschef hos Blå Kors, rejste Poul Erik Bechmann i 1977 til Labrador i Nordøstcanada, hvor han indtil 1980 fungerede som præst blandt eskimoer.

”Det var en fantastisk oplevelse, og de 429 mennesker, der boede der, var meget trofaste mod gudstjenesterne. Jeg husker en gudstjeneste første juledag, hvor alle skulle ligge fladt på gulvet som tilbedelse af Jesus. Det var måske ikke lige mig at ligge sådan på et koldt kirkegulv, men da jeg lå der, var det alligevel en meget dyb og smuk tilbedelse af Jesusbarnet,” siger Poul Erik Bechmann, der siden 2014 har fået kontakt med omkring 75 unge eskimoer fra Labrador på Facebook.

”Det er min nye menighed, for de skriver på Facebook, hvis de er kede af det, og så prøver jeg at skrive en opmuntrende hilsen og gøre det, som en præst normalt gør, at gøre folk glade. Det er en ny elektronisk menighed, og det gør også mig glad.”

Da Poul Erik Bechmann returnerede fra Canada, skrev han bogen ”Glimt fra Labrador” og blev efterfølgende tilknyttet Kristeligt Dagblad som abonnementschef. Han var også på navneredaktionen og blev senere formand for Kristeligt Dagblads Venner, hvor han fungerede indtil 2007.

Selvom Poul Erik Bechmann er glad for at skrive, hvilket han har gjort på Kristeligt Dagblad, B.T. og utallige lokalaviser, søgte han alligevel tilbage mod præstegerningen efter ansættelsen hos Kristeligt Dagblad.

I 1984 blev Poul Erik Bechmann præst ved Eliaskirken i København og i 1986 sognepræst i Melby i Nordsjælland. Her faldt Poul Erik Bechmann og hans daværende kone til, men da hun blev syg, forlod han embedet for at passe hende. Hun døde, da Poul Erik Bechmann var 62 år.

Poul Erik Bechmann flyttede til Kalundborg i 2002, hvor han blandt andet var med til at åbne en natkirke. Fra 2006 til 2009 fungerede han ligeledes som natkirkepræst i Sundby Kirke på Amager i København.

Poul Erik Bechmann blev født i Bramming i Vestjylland, hvor han boede med sin mor og far, der var missionærpar, og fem brødre. Som indremissionærer bevægede familien sig rundt i landet og boede i forskellige byer i Jylland og senere på Sjælland.

”Troen var en del af hjemmet på en naturlig måde med bordbøn og sang. Min mor spillede klaver, så vi lærte mange gode sange. De, der ville i kirke om søndagen, kunne det, men det var ikke et krav. Da jeg nåede konfirmationsalderen, var vi nået til Aalborg, hvor jeg gik til præst i Vor Frelser Kirke. Dengang fik jeg lyst til at gå til gudstjeneste, så tit jeg kunne. To gudstjenester om søndagen var bedre end en. Jeg havde det bare så godt til gudstjeneste, og det har holdt ved hele livet,” siger han.