E.O. Wilsons besættelse af myrer begyndte, efter at han som dreng delvist mistede synet på det ene øje, da han under en fisketur nær sit hjem i sydstaten Alabama fangede en pigget fisk og hev for hårdt i linen. Fisken fløj gennem luften og ramte ham i ansigtet, og dens finne gennemborede hans øje.
”Mit raske øjes opmærksomhed vendte sig mod jorden,” skrev han i sin selvbiografi fra 1994, ”Naturalist”.
Den unge E.O. Wilson blev dybt optaget af at vende træstammer og åbne døren til myrernes sære underverden, og som gymnasieelev opdagede han den første koloni af importerede stikmyrer i USA. En art, som siden er blevet en alvorlig plage i de amerikanske sydstater. Det var på omtrent samme tidspunkt, at han begyndte at sætte spørgsmålstegn ved den stærke sydstatsbaptisme, som han var opvokset med.
”Jeg havde opdaget, at det, som jeg elskede mest på kloden, var livet på kloden, og at dette kun gav mening i forhold til udviklingslæren og idéen om naturlig selektion. Og at dette var en langt mere interessant, berigende og mægtig forklaring end læren i Det Nye Testamente,” sagde E.O. Wilson ifølge The New York Times i en senere samtale med historikeren Ullica Segerstrale.
Da E.O. Wilson døde i slutningen af december som 92-årig, var det efter et langt liv som en af verdens mest indflydelsesrige og visionære biologer, insekteksperter og miljøforkæmpere. Harvard-professorens interesse for myrer førte ham på sporet af teorier om, at den menneskelige natur styres af genetik snarere end kultur, og han hyldes med henvisning til udviklingslærens ophavsmand som ”vor tids Darwin”.
E.O. Wilson gjorde sig også bemærket for sit arbejde for at forene naturvidenskabelige og religiøse verdener i en fælles indsats for at frelse kloden fra menneskets ødelæggelser.
I sin bog ”The Creation: An Appeal to Save Life on Earth” (Skabelsen: En appel til at redde livet på Jorden) fra 2006 skriver E.O. Wilson et brev til en fiktiv baptistpræst, hvori han med henvisning til sine egne erfaringer som både tidligere troende og som naturvidenskabsmand indtrængende beder alle konservative kristne om hjælp til at bekæmpe miljøødelæggelser, de menneskeskabte klimaforandringer og masseudryddelsen af dyre- og plantearter, inden det er for sent.
”The Creation” vakte opsigt i USA som et usædvanligt forsøg på at danne en alliance mellem to verdener, der ofte bekriger hinanden. Mens andre videnskabsfolk hånligt afskrev religiøs tro som en vrangforestilling, henvendte E.O. Wilson sig til troende respektfuldt. Han foreslog, at parterne lagde deres uenigheder om verdens oprindelse til side og fokuserede på at samarbejde om at bevare kloden og dens natur. Selv beskrev han sig som agnostiker, men villig til ”at acceptere muligheden for, at der er en slags intelligent kraft bag vores nuværende forståelse”.
Edward Osborne Wilson blev født i Birmingham i Alabama i 1929. Forældrene gik fra hinanden, da deres søn var otte år, og han fandt i skilsmissens efterdønninger ro og tryghed i naturen. Han brugte timer på at udforske dyrelivet i skovene, bækkene og sumpene omkring sit hjem.
”Dyr og planter kunne jeg regne med. Menneskelige relationer var vanskeligere,” forklarede E.O. Wilson i selvbiografien ”Naturalist”.
Han blev uddannet i biologi fra The University of Alabama og færdiggjorde sin ph.d. på eliteuniversitet Harvard i Massachusetts. Som del af sin udforskning af myreliv gav han sig i 1953 ud på en lang færd, der bragte ham fra Cuba til Mexico, Papua Ny Guinea og en række fjerntliggende stillehavsøer. Han søgte blandt andet at finde ud af, hvordan forskellige myrearter spreder sig fra sted til sted, og hvordan gamle arter viger for nye.
Som mangeårig professor og forsker på Harvard University var han en foregangsmand inden for to nye naturvidenskabelige fagområder, sociobiologi og bevaringsbiologi.
E.O. Wilson var til tider også kontroversiel. Da han i midten af 1970’erne konkluderede, at al menneskelig opførsel er et resultat af genetik og ikke af kultur og menneskelige erfaringer, blev han blandt andet beskyldt for at være racist og sexist.
Fra 1980’erne og frem fokuserede han på at fremme bevarelsen af naturen. I sin bestseller ”The Diversity of Life” (Livets mangfoldighed) fra 1992 advarede han om konsekvenserne af masseudryddelsen af dyre- og plantearter, og i ”Half-Earth: Our Planet’s Fight for Life” (Den halve Jord: vores planets kamp for overlevelse) fra 2016 fremførte han, at den eneste måde at undgå en katastrofe på ville være at bevare halvdelen af kloden som vild natur.
E.O. Wilson, der blev enkemand sidste sommer, efterlader sig en voksen datter.