Er der noget, denne kontroversielle forsker er garant for, så er det at skabe debat

På en britisk rangliste er Helmuth Nyborg opført som den sjette mest kontroversielle forsker i verden. Men det gør ham ikke noget, eftersom listen også tæller to nobelpristagere. Onsdag fylder den tidligere professor i udviklingspsykologi 85 år

Helmuth Nyborg er tidligere dansk professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet – og har været spidskandidat for Stram Kurs i Østjylland.
Helmuth Nyborg er tidligere dansk professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet – og har været spidskandidat for Stram Kurs i Østjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Nogle mennesker trives bedst i modvind, lidt overraskende er Helmuth Nyborg ikke en af dem. Den kontroversielle forsker har ellers ofte været ude i stormvejr – i medierne, som professor ved Aarhus Universitet og politisk. Så måske skyldes det hans fortid som sømand, at han stædigt surrer sig fast til masten og rider stormen af ­i stedet for at sejle udenom.

At forske i intelligens kan lyde fredeligt, men det er det ikke, når man, som Helmuth Nyborg, taler om biologisk betingede forskelle i kvinder og mænds intelligens og i relation til race.

Konflikterne har været mange - som Information engang skrev, findes den ligtorn, Helmuth Nyborg ikke har trådt på, næppe - og i 2006 var han tæt på at miste sit professorat ved Aarhus Universitet, hvor hans forskning blev kritiseret for at være mangelfuld. Rektor endte dog med at trække sin ”fritagelse fra tjeneste” tilbage og nøjes med en irettesættelse, og i 2007 fandt UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed) så, at der ikke var grundlag for at betegne hans videnskabelige arbejde som uredeligt.

I det hele taget er der sagt og ment meget om Helmuth Nyborg. Og det har ikke alt sammen været godt, medgiver fødselaren i telefonen fra landsbyen Adslev i Østjylland, hvor han bor i en gammel smedje sammen med sin familie og stadig forsker selvom han gik på pension fra Aarhus Universitet som 70-årig for snart 15 år siden.

”Jeg forsker full speed, og nu er der også nogle, der forsker i – og for – mig! Den engelske psykolog og professor emeritus Richard Lynn har besluttet at lave et festskrift for mig, så det er helt rart at kunne læne sig tilbage i sædet og lade andre gøre det hårde arbejde,” siger han, og oplyser, at festskriftets titel bliver: ”Intelligence ­– controversial issues” (Intelligens – kontroversielle problemstillinger).

På det seneste har Helmuth Nyborgs forskning i intelligens fået endnu en modstander, siger han: Tidsånden. Derfor det endnu vigtigtigere at holde fast, nu hvor ”de fleste moderne universiteter danner politisk korrekte miljøer”, siger han.

”Det er en skandale og en katastrofe, man er blevet woke og ikke må erkende, at der er forskel på mennesker individuelt eller med hensyn til køn, race og gruppe. Nu skal vi alle være ens, og forskere, der siger noget andet, bliver afskediget. Det er videnskabeligt set en katastrofe.”

Woke er en betegnelse for en bevægelse fra primært USA, som har bredt sig til især universiteter i Vesten. Bevægelsen har fokus på ny indsigt og forståelse omkring social uretfærdighed, kolonialisme, racisme og manglende ligestilling. Udtrykket bruges også polemisk i politisk debat.

Men hvis det er sådan et minefelt, hvorfor bliver Helmuth Nyborg så ved?

”Alt andet ville være uærligt. Hvis man er en gummiforsker, som er så politisk korrekt, at man ikke publicere et upopulært resultat, er det uanstændigt. Sådan fungerer videnskab ikke, eller det vil sige, det gør det beklageligvis nu. Det er en vantro verden, vi taler til, når vi taler intelligensforskelle,” siger Helmuth Nyborg, der i øjeblikket skriver på en gentolkning af Charles Darwins evolotionsteori og på en bog, der skal hedde ”Det europæiske folks selvmord”.

I 2019 stillede Helmuth Nyborg op for Rasmus Paludans parti Stram Kurs. Men han blev ikke blev valgt ind, blev udsat for mordtrusler og var i en periode under politibeskyttelse.

”Det var min kone og søn ikke rolige ved, og min familie er jeg meget glad for,” siger han.

Han og Mette Lund Jensen, der er klinisk psykolog, har holdt sammen i over tyve år, sammen har de sønnen Martin på 15 år. Med til husstanden hører også to katte og hunden Chili, og fra et tidligere forhold har Helmuth Nyborg datteren Catrine og dermed børnebørnene Thor og Stina.

Med egne ord er Helmuth Nyborg glad for sit liv. Men eftermælet kan godt gå hen og blive blandet, mener han.

”Nogle vil sige, jeg var en skarnsknægt, der ikke forstod at stikke fingeren i jorden, og andre vil sige: Han prøvede dog.”

Hvad hans egen iq er, mener han, er sagen uvedkommende.

”Men jeg ville da ønske, den var højere,” siger han med et grin, der får ham til at hoste.

På det sidste spørgsmål til portrættet her, nemlig hvad journalisten kunne have spurgt om, men ikke gjorde, råber han ”Mette” ud i lokalet, og overlader telefonen til ”sin hårdeste kritiker”, som også er politisk helt uenig med ham.

”Det er Mette her, kone på tyvende år,” siger stemmen i telefonen, og så svarer hun:

”Du kunne have spurgt om, hvad Helmuth er ud over at være dedikeret. Nu er det selvfølgelig mig, der svarer, men det er rigtigt nok alligevel: Hemuth er et meget åbent og venligt menneske, vi bor i en landsby, og det er tydeligt, at han i mødet med andre mennesker har et stort nærvær.”

Ind imellem er Helmuth Nyborg stadig ude i kajak. Som ung var han en af verdens bedste kajakroere, og i 1960 vandt han bronze for Danmark ved OL i Rom i diciplinen 4 gange 500 meter kajak sammen med Erik Hansen, Arne Høyer og Erling Jessen.