Livet er voldsomt. Barskt. Smertefuldt. Men også fuldt af håb og menneskelig vilje.
Det er denne tvedeling, Simone Isabel Nørgaard ønsker at skildre med sin dramatik. Den 26-årige dramatiker vil skrive noget, der sparker fra sig, som har tyngde og dybde, men som også fortæller os mennesker, at vi ikke skal give op. Og så er det vigtigt for hende, at hun altid skriver sin egen stemme ind. Finder sig selv i teksten.
Netop Simone Isabel Nørgaards sproglige stemme er den væsentligste grund til, at hun den 27. maj modtager Danske Dramatikeres Talentpris. For Simone Isabel Nørgaards udtryk er særegent. Elegant. Hun stoler på ordene og det, de kan, og ”sylter ikke sine historier ind i en sproglig overvægt”, forklarer dramatikeren Jakob Weis, der er et af de fire udvalgsmedlemmer, som vælger den årlige vinder.
Prisen får Simone Isabel Nørgaard overrakt ved en fest, der i år fejrer fagorganisationens 110-års jubilæum. Men det er ikke kun den sproglige stil, der sikrer hende æren. Også alsidighed og produktivitet er ord, der bliver sat på den unge dramatiker.
Der har nemlig været masser af arbejde på blokken, siden Simone Isabel Nørgaard i 2013 blev færdiguddannet fra dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater.
Det har blandt andet resulteret i udgivelsen af fem værker på forlaget Drama og seks teaterforestillinger. Senest ”Anonyme sexister” på Team Teatret i Herning, der spiller frem til den 27. maj, og ”Mit mørke” fra sidste år, der er en dramatisering af filosof og forfatter Peter Tudvads biografi ”Sygeplejerske i Det Tredje Rige”. Den vender nu til efteråret tilbage til Bådteatret ved Nyhavn i København.
I øjeblikket skriver Simone Isabel Nørgaard på en tekst til næste års fejring af 500-året for Reformationen. Her får hun lov at sætte sit præg på jubilæet med forestillingen ”Luthers Käthe”, en monolog fortalt af Martin Luthers hustru, Katharina von Bora, der skildrer Reformationen og dens betydning set gennem en stærk og begavet kvindes øjne.
Simone Isabel Nørgaards personlige forhold til kristendommen er dog ifølge hende selv ikke interessant i den sammenhæng. Her er det Katharinas tro, der er i fokus, og ”så er det lige meget, hvad jeg tror”, siger Simone Isabel Nørgaard.
Selv er hun døbt og konfirmeret. Faktisk som den eneste fra barndomshjemmet i København, hvor hun voksede op med en ældre søster og sine forældre, der dog blev skilt, da Simone Isabel Nørgaard var fem år.
Allerede fra en ganske ung alder var det kultur, særligt teater, Simone Isabel Nørgaard kastede sin kærlighed på. Efter folkeskolen ledte vejen til den fynske Viby Efterskoles teaterlinje, så Rysensteen Gymnasiums dramalinje, og da Simone Isabel Nørgaard i 2009 blev student, fortsatte hun samme efterår på film- og medievidenskab ved Københavns Universitet.
I dag bor hun på Nørrebro i København, og i hendes sparsomme fritid står den også på fortællinger. Hun læser, ser film, går i teatret. Det er nemlig det at fortælle historier, der altid har fascineret hende. At træde ind i en anden verden.
Derfor tabte universitetet til dramatikerlivet. Her kan Simone Isabel Nørgaard nemlig skabe alting selv og se sine egne fortællinger komme til live.