Et halvt liv som menighedsrådsformand

Niels Aage Fladkjær har i år været formand for det samme menighedsråd i 40 år. I sin første formandsperiode blev han kastet direkte ud i en historisk præstesag i Skibsted Sogn i Himmerland

Niels Aage Fladkjær har været formand for Skibsted Menighedsråd i 40 år. Nu er det slut - til næste menighedsrådsvalg stiller han ikke op. Til gengæld er han nu blevet formand for den lokale pensionistforening.
Niels Aage Fladkjær har været formand for Skibsted Menighedsråd i 40 år. Nu er det slut - til næste menighedsrådsvalg stiller han ikke op. Til gengæld er han nu blevet formand for den lokale pensionistforening. . Foto: Axel Søgaard.

Den 14. juli 1975 klokken 19.30 blev Niels Aage Fladkjær valgt som ny formand for Skibsted Menighedsråd syd for Aalborg. Det har han været lige siden.

Med sine 78 år har han dermed i næsten halvdelen af livet været menighedsrådsformand, men det slutter ved næste menighedsrådsvalg, hvor Niels Aage Fladkjær ikke stiller op.

Faktisk kan han samtidig fejre 50- årsjubilæum som menighedsrådsmedlem og 10 år som kasserer.

”Hvordan det fejres, ved jeg ikke,” siger Niels Aage Fladkjær med et lille smil om den bemærkelsesværdige præstation, som det nok bliver svært at finde magen til.

Niels Aage Fladkjær vidste ikke, at han som ny formand ville blive kastet direkte ind i en kirkehistorisk situation. Skibsted Sogns præst på det tidspunkt var Ruben Jørgensen. Han vil af mange blive husket som præsten, der krævede, at forældrene modtog dåbsundervisning, en tanke, der bestemt ikke faldt i god jord hos Niels Aage Fladkjær, og som senere førte til præstens afskedigelse. Det var en turbulent tid med stor interesse fra medierne, husker Niels Aage Fladkjær, som ikke anede, hvor stort mediepostyr der fulgte med hans valg til formand.

”Da jeg kom ud af retslokalet, sad der 14 journalister for at få vores kommentar. I løbet af sagen modtog jeg 31 breve, hvor jeg af præstens tilhængere blandt andet blev kaldt den største djævel på jorden. Men jeg fik også breve, som opfordrede mig til at stå fast. Jeg syntes, at det var synd at fyre præsten, for han var en god prædikant, og jeg tager hatten af for, at han var så principfast. Men som præst kan man jo ikke fastholde sådan en form for særlov og bestemme, hvilke børn man vil døbe, og hvilke man ikke vil,” siger Niels Aage Fladkjær og tilføjer, at der siden har været en del fredeligere i Skibsted Sogn.

Ikke at kirkelivet fører en stille tilværelse, tværtimod. Niels Aage Fladkjær har fået indført fyraftensgudstjenester, hvor der nu deltager over 100 hver gang, og han glæder sig over, at der er korsang både for børn, voksne og babyer.

Niels Aage Fladkjær kan se tilbage på et samarbejde med 14 præster, otte provster og fire biskopper, og selvom han ikke har været lige tilfreds med dem alle sammen, så er det gået godt generelt, mener han.

Niels Aage Fladkjær er født i Skibsted Præstegård, hvor hans far var præstegårdsforpagter. Som mange andre unge dengang gik han syv år i skole og kom tidligt ud at tjene. Han tog på højskole i Aabenraa og på landbrugsskole på Sjælland, hvor han blev gift med sin kone, Ellen, og hvor familien bosatte sig. Men efter nogle år vendte familien tilbage til barndomsegnen, hvor de købte gård ved Gerding, og det var her, han for første gang gik ind i menighedsrådsarbejde. Efter 10 år købte familien Ågården, hvor Niels Aage Fladkjær voksede op som stor dreng.

Han kan huske dengang, der var 23 forretninger i Skibsted, men i dag er de fleste forretninger er lukket, og befolkningstallet nede på 326. Nu ser han kirken som en af de vigtigste aktører, der er tilbage i det såkaldte Udkantsdanmark.

Niels Aage Fladkjær har været bestyrelsesmedlem for det lokale Danish Crown og i Himmerlands Elforsyning. Desuden er han lige blevet formand for pensionistforeningen i Terndrup i samme område, hvor han nu er bosat.

Sammen med Ellen, som i øvrigt på forskellig vis har bistået ham i arbejdet som menighedsrådsformand, har Niels Aage Fladkjær tre børn.