Et helt arbejdsliv med vikingeskibe: Museumsdirektør begyndte som studentermedhjælper i 1996

Vikingeskibsmuseet i Roskilde har været omdrejningspunkt for Tinna Damgård-Sørensen, der begyndte som studentermedhjælper og siden 1996 har været direktør. Søndag den 26. juni fylder hun 60 år

Tinna Damgård-Sørensen er egentlig ikke sejlsportsentusiast, men holder af at arbejde et sted, hvor man kan gå ud fra kontoret og om bord på et vikingeskib. Her står hun ved Roskilde Fjord foran Vikingeskibshallen og det rekonstruerede vikingeskib "Havhingsten fra Glendalough".
Tinna Damgård-Sørensen er egentlig ikke sejlsportsentusiast, men holder af at arbejde et sted, hvor man kan gå ud fra kontoret og om bord på et vikingeskib. Her står hun ved Roskilde Fjord foran Vikingeskibshallen og det rekonstruerede vikingeskib "Havhingsten fra Glendalough". Foto: Werner Karrasch/Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Man kan forske et helt liv i arkæologi og kildeskrifter om vikingernes fantastiske skibe uden nogensinde at gøre sig den overvejelse, hvordan de gæve nordiske søfarere egentlig bar sig ad med at kommunikere med hinanden, når 65 mand i fællesskab skulle navigere fartøjet i høj sø, strid vind og øredøvende larm fra blafrende sejl. Men i det øjeblik arkæologer og historikere forlader deres trygge kontorer, selv påmønstrer et autentisk vikingeskib og sejler det fra Danmark til Dublin, er det den slags spørgsmål, som indfinder sig.

Det erfarerede museumsdirektør på Vikingeskibsmuset i Roskilde, Tinna Damgård-Sørensen, da hun i 2007–2008 deltog i sejladsen med vikingeskibet "Havhingsten fra Glendalough". Et moderne vikingetogt, der blev fulgt med stor opmærksomhed af millioner af mennesker, og samtidig det tydeligste eksempel på, at man på Vikingeskibsmuseet ikke bare udstiller og formidler om vikingeskibe. Man bygger dem også for derefter at kunne stå til søs.

"Når man selv har været om bord, får man stor respekt for, hvordan vikingerne for tusind år siden byggede, organiserede, udrustede og sejlede deres skibe," siger hun.

Søndag den 26. juni fylder Tinna Damgård-Sørensen 60 år og kan samtidig fejre to samtidige jubilæer på sin arbejdsplads. Det er 25 år siden, hun blev direktør for Vikingeskibsmuseet, og det er 40 år siden, hun første gang blev ansat samme sted som studentermedhjælper.

For at det ikke skal være løgn, ligger fødsels- og jubilæumsdagen også ganske tæt på endnu et jubilæum af stor betydning for museet på den spektakulære grund i Roskilde by ud til fjorden. Den 5. juli 1962 påbegyndte arkæologer nemlig en af de mest betydningsfulde og komplicerede udgravninger i Danmarkshistorien. Et par år tidligere var resterne af, hvad der skulle vise sig at være i alt fem vikingskibe, blevet fundet ud for landsbyen Skuldelev i Roskilde Fjord, og de fem skibe skulle siden være fundamentet for Vikingeskibsmuseet.

"Når jeg har holdt fast i at arbejde på det sted i alle årene, er det på grund af den måde, museet kombinerer hånd og ånd. Det er udstilling af de originale skibe fra vikingetiden kombineret med en videreførelse af en levende håndværkstradition, der går direkte tilbage til vikingerne. Det er duften af træ og tjære. Det er muligheden for at få en økse i hånden og for selv at sejle på et skib," siger museumsdirektøren.

Hun fremhæver projektet med "Havhingsten fra Glendalough", der er en rekonstruktion af et af Skuldelev-skibene, som højdepunktet i 40 års arbejdsliv med vikingeskibe, men erkender samtidig, at egentlig sejlsportsentusiast er hun ikke:

"Jeg har aldrig været specielt til sejlsport, jeg var mere til heste."

Tinna Damgård-Sørensen voksede heller ikke op direkte ud til vandet, men dog i nærheden af Roskilde Fjord. Hun er født i København, men flyttede med familien til Stenløse og siden Veksø, gik i gymnasiet i Frederikssund og uddannede sig i historie på Københavns Universitet.

Jobbet i Roskilde var inden for overskuelig afstand, og da hun blev studentermedhjælper i 1982, blev hun så glad for blandt andet at arbejde med museets skoletjeneste, at hun blev hængende. Samtidig har hun i alle årene fundet vikingeskibenes historie relevant at beskæftige sig med rent fagligt som historiker, fordi denne periode og disse fartøjer er fundamentale i danmarkshistorien.

"Vikingetiden er som historisk periode fantastisk spektakulær og etablerer alle forudsætningerne for den måde, vi lever på i Skandinavien. Det er her, der sker en rigssamling, en kristning af befolkningen og en ekspansion, som placerer Skandinavien i et stort internationalt handelsnetværk. Det har altid interesseret mig som historiker. Og netop dette museum er vigtigt, for uden vikingeskibe havde vi slet ikke haft en vikingetid," forklarer hun.

Som 25-årig avancerede Tinna Damgård-Sørensen til museumsinspektør, og siden fulgte, hvad hun kalder en grundig "sidemandsoplæring" til direktør hos museets tidligere leder Jan Skamby Madsen, inden hun for 25 år siden overtog tøjlerne.

Allerede året efter kunne den nytiltrådte direktør indvie den største fornyelse i museets historie, den nyetablerede museumshavn og museumsø med bådeværft og faciliteter til undervisning og publikumsaktiviteter.

Tinna Damgård-Sørensen har som direktør sikret, at Vikingeskibsmuseet i 2015 fik tildelt det juridiske ansvar for marinarkæologien i de danske farvande øst for Storebælt. Det har betydet, at museet i dag har landets største marinarkæologiske afdeling og ekspertise, hvilket i 2021 førte til, at Nationalmuseet overdrog ansvaret for de fem Skuldelevskibe til museet. Vikingeskibsmuseet var også blandt de nordiske institutioner, som i 2021 fik optaget de nordiske klinkbådstraditioner på Unescos liste over immateriel verdenskulturarv.