Erland Kolding Nielsen kunne læse, allerede inden han kom i skole, og bøger blev omdrejningspunktet for hele hans arbejdsliv. I mere end 30 år var han den øverste chef for den nationale bogsamling på Det Kongelige Bibliotek i København. Nu er han, kun 10 dage efter sin selvvalgte pensionering og 70- årsfødselsdag, død.
Som førskolebarn var det ikke eventyr, han gik i gang med at læse, men derimod rigsarkivar A.D. Jørgensens ”40 fortællinger af fædrelandets historie” fra 1882. Det var blandt andet den bog, der lagde grundstenen til hans karriere som historiker, fortalte han i Kristeligt Dagblad.
Sin tidligste barndom tilbragte Erland Kolding Nielsen i Frøslev. Her underviste hans far i Fårhuslejren, der efter Besættelsen var hjemsted for landsforrædere. Allerede som otteårig mistede han faderen og tilbage stod moderen med eneansvaret for Erland Kolding Nielsen og hans lillesøster. De tre flyttede rundt og boede forskellige steder på Fyn og i Jylland, inden de slog sig ned i Aarhus. Her begyndte Erland i 2. klasse, men blev hurtigt flyttet op i 4. klasse, da han var noget kvikkere end resten af klassen og kedede sig i timerne.
Sin gymnasietid tilbragte han på Birkerød Statsskole, og herefter kom han ind på historiestudiet på Københavns Universitet. Inden han i 1986 blev overbibliotekar og senere direktør for Det Kongelige Bibliotek, var han blandt andet ekstern lektor ved Københavns Universitet og uddannelsesleder ved Danmarks Biblioteksskole.
Årene på Det Kongelige Bibliotek har været forbundet med store forandringer, og Erland Kolding Nielsen kunne bryste sig af at være en af dem, der førte den klassiske bibliotekskultur ind i den moderne tid. Da han blev ansat i 1986 af daværende kulturminister Mimi Jakobsen, var han manden, der skulle effektivisere og omstrukturere den store organisation, og det var ham, der stod i spidsen, da biblioteket flyttede ind i Den Sorte Diamant ved havnekajen i København. Med sit vid og sin uangribelige faglighed var det ham, der førte an i processen med at digitalisere samlingen, og det var hans fortjeneste, at Det Kongelige Bibliotek i dag er i besiddelse af klenodier som blandt andet H.C. Andersens sidste manuskripter og Carsten Niebuhrs dagbøger.
Foruden ledelsen af Det Kongelige Bibliotek påtog Erland Koldning Nielsen, der var kendt for sin principfasthed, sig i mange år at være formand for Statens Kulturværdiudvalg.
Erland Kolding Nielsen var ikke en mand, der havde mange sygedage i sit liv. Men selv med hans robusthed og fighterånd var der ikke noget at stille op, da undersøgelser for nogle måneder siden viste, at han havde cancer i bugspytkirtlen. Til gengæld fortalte han åbent om den sygdom, der betød, at han ikke nåede sit otium.
Erland Kolding Nielsen efterlader sig sin kone, forskningsbibliotekar og musikforsker Inger Sørensen, og to voksne børn fra sit første ægteskab.