Hvad vil du være, når du bliver stor? Det spørgsmål er alle stort set blevet stillet i løbet af livet – typisk af deres forældre som børn. Eller af folkeskolelæreren, der bad én om at tegne sin fremtid. Hvis man skal finde et menneske, der ville have utroligt svært ved at svare på dette spørgsmål, både som barn og voksen, skal man tage til Vanløse. Her bor Pelle Voigt, der fylder 70 år i dag. Talrige gange har han skiftet livsbane, og i dag kan han blandt andet se tilbage på et liv som politiker, journalist, musiker og hjemløs. Forgæves prøvede han både polit- og jurastudiet på universitetet, men begge uddannelser var for kedelige til den nysgerrige og motiverede sjæl.
I de første år af sit liv boede han i et hus i København, som den ungarske stat ejede. Hans far var i modstandsbevægelsen, og forældrene havde mødt hinanden i Danmarks Kommunistiske Ungdom. Da Danmarks Kommunistiske Parti støttede den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956, kom partiet i modvind i den hjemlige politiske debat, og familien Voigt blev smidt ud af huset, som blev genstand for voldsomme demonstrationer, blandt andet med stenkast gennem ruderne.
Hvidovre blev familiens nye hjemby, hvor Pelle Voigt beskriver sin barndom som lykkelig.
”Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde var barn. Jeg var en meget gammelklog person, der kunne læse tidligt og huske ting udenad. Jeg har siddet på skødet af Otto Gelsted og fået en hund af Hans Kirk,” fortæller Pelle Voigt, der tænker tilbage på de kloge mennesker, der har gjort ham nysgerrig på livet. Særligt var der to ting, der interesserede ham som barn: antikken og dyreverdenen. Med næsen i kæmpemæssige bøger udvidede han sit tankegods fra meget tidlig alder.
”Når jeg ikke gik i skole, hvilket var ret tit, brugte jeg meget tid på at læse eller tage på museum. Hvis jeg ikke lærte nok der, hvor jeg var, gik jeg et sted hen for at opsøge viden på egen hånd,” siger han.
Pelle Voigt er et nysgerrigt menneske og har været det så længe, han kan huske. Engang spurgte han sin folkeskolelærer om, hvordan livet var opstået. Læreren rakte ham en tyk bog af en svensk nobelpristager. Den brugte han lang tid på at fatte, men så fik læreren da fred så længe.
”Jeg er meget optaget af at lære nyt. Det er ikke en intellektuel ting, men hvis jeg føler, at jeg ikke lærer nyt, så går jeg i stå,” forklarer han.
Da Pelle Voigt fik sin HF fra Toftegårds Statskursus i 1971, drømte den unge mand om at blive stor revolutionær. Han ville kæmpe for de små i samfundet og arbejde for socialismen, som for ham er meget simpel:
”Folk skal have ret til at bestemme over deres liv og ejendom,” siger han og fortæller, at politik altid har foregået for næsen af ham. Hans barndomshjem var fyldt med fest og diskussioner, da hans far var aktivt medlem i SF.
I 1981 bliver Pelle Voigt valgt ind i Folketinget for SF og sidder der frem til 1994. Han var blandt andet boligpolitisk ordfører, medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling og af Forsvarskommissionen.
På grund af en skilsmisse blev Pelle Voigt hjemløs i en periode. Han boede i en kælder, men tiden skulle ikke stå stille. Han indgik et samarbejde med Røde Kors, som gerne ville bygge et herberg for mænd. Her kunne han bruge sin fortid i politik, da han kontaktede samtlige socialministre for at skaffe støtte til projektet. Huset blev opført, og Pelle Voigt blev leder af projektet. Pludselig var der igen penge på bogen, og ved siden af skrev han småartikler til avisen Weekend Nu.
Samtidig kastede han sig i stigende grad over musikken. Som barn modtag han musikundervisning, men har altid betragtet det som en hobby. I kælderen skrev han sange, hvilket førte til, at han udgav en sang med tidligere folketingspolitiker og minister Søren Pind (V). Men i det politiske liv fyldte musikken meget lidt, da han syntes, at det gik ud over hans seriøse arbejde som politiker.
”Jeg synes også, at det er åndsvagt, når politikere stiller op i ’Vild med dans’ bare for at komme i avisen og samle stemmer. Jeg flyttede mit fokus fra musik til politik. Det var jo det, jeg var valgt ind i Folketinget for,” siger Pelle Voigt.
Men Søren Pind og Pelle Voigts musikalske samarbejde førte dog til flere mindre koncerter samt udgivelsen af et album i 2004.
”Faktisk vil vi lave en ny plade sammen, når den her corona engang er overstået. Jeg skal bare lige vaccineres først,” griner Pelle Voigt.
Selvom han fylder 70 år i dag, hviler han ikke på laurbærrene. Han bruger meget tid på musik og har netop kastet sig over et nyt læseprojekt: kristendommens historie. Det, der kan gøre Pelle Voigt mest glad, er, når han er ude for en aha-oplevelse.
”Når nogle siger noget, jeg aldrig har hørt før, så bliver jeg rigtig glad. Det tætteste, jeg kan komme på en depression, er, når der går så lang tid, hvor jeg ikke synes, jeg er kommet et skridt videre i min forståelse af, hvordan livets mangfoldighed hænger sammen,” forklarer han.
Pelle Voigt havde planlagt at fejre sin fødselsdag på et værtshus, hvor han ville give koncert for gæsterne. Han modtager helst ikke materielle gaver, da han ikke kan bruge det til noget. Han vil hellere have et digt, et minde, en tanke, eller en sang, man har skrevet. Desværre må den store fest droppes, men erstattes af en lille sammenkomst med den tætteste familie.