Det tog Dorthe Thure præcis 13 år at vokse fra sin fødeby Køge. Det gik op for hendes forældre i 1989, da datteren meddelte, at hun ville rejse til Moskva for at skabe fred i verden. Meddelte er det rette ord, for når Dorthe Thure havde truffet en beslutning, kunne man lige så godt spare indsigelserne. For hende var lykken ikke en, man ventede på, men en, man skabte. Som sagt så gjort, og snart efter befandt hun sig som den eneste køgenser i bevægelsen Next Stop Sovjet.
Det var ellers ikke, fordi Dorthe Thure kom fra et udpræget politisk hjem. Hun kom nok nærmere fra et sted med højt til loftet. Begge forældre var lærere rundet af friskolerne og aktive i menighedsråd og ikke mindst Køges Kunstforening, hvor faderen var formand. Foreningen blev en slags ekstra dagligstue for Dorthe Thure og hendes to søskende, der som børn drønede rundt mellem malerier og kunstinstallationer, når der var fernisering – og allerede fra barnsben blev Dorthe Thure et med æstetikkens væsen.
I sit tidlige voksenliv var Dorthe Thure i konstant bevægelse. Moskva blev byttet ud med en adresse i Madrid og dernæst et længere ophold i Italien. Det var her, at hun som 22-årig mødte en amerikansk mand, og snart efter flyttede de til Boston i USA, hvorfra hun meddelte familien i Køge, at de nu var gift. Ægteskabet varede i nogle gode år, men de to voksede langsomt fra hinanden, og Dorthe Thure vendte samtidig snuden mod Danmark, nærmere bestemt Kolding, hvor hun var blevet optaget på Designskolen.
Dorthe Thures æstetiske sans for mode, design og indretning blev hurtigt bemærket på skolen og sociale medier. Og snart efter blev nysgerrige lukket ind i hendes hjem i diverse skandinaviske livsstilsmagasiner, hvor Dorthe Thure viste, at æstetik ikke handler om luksus og overforbrug, men om hjerterum med genbrug og loppefund.
Det er uvist, om det var Dorthe Thure, der så kaptajnen, eller kaptajnen der så Dorthe Thure. Hun var rejst til Florida for at slippe for vintermørket, og dér, på molen i Key West, mødte hun Billy, og i næste nu drønede de forelsket gennem landet og videre til Mexico for at give kærligheden en chance.
Som så mange gange før fik Dorthe Thure snart efter familien i Køge til lykkeligt at måbe, da hun og Billy kunne fortælle, at de ventede sig. Sønnen Kristians barnedåb fandt sted i Køge Kirke, og i samme omgang viede præsten – til de flestes overraskelse – Billy og Dorthe Thure. Fire år senere, i 2012, kom også Naia til verden, og det var, som om der med moderrollen sænkede sig en ro over Dorthe Thure. Fra da af var livets primære mål at fylde børnenes tilværelse med grin og kærlighed.
Efter Naias fødsel besluttede familien at flytte til Key West. I byen på Floridas sydspids blev Dorthe Thure kendt som kvinden med hibiscusblomsten i håret, når man så hende gå morgenture langs stranden eller cykle på sin Christianiacykel med børnene. Hun blev hurtigt en del af fællesskabet, for Dorthe Thure havde, hvor end hun befandt sig, en særlig evne til at få mennesker omkring sig til at føle sig elsket. Hun insisterede på at være til stede i sine relationer, at lytte og spørge ind og dele ud af egne bekymringer, hvad enten det gjaldt forliste ægteskaber eller økonomiske udfordringer. Sårbarhed, mente Dorthe Thure, er et vilkår hos mennesket, som man bør bære med samme stolthed som livets lykke.
Når Dorthe Thure ikke var på stranden med ungerne, arbejdede hun som grafisk designer og indretningsarkitekt. Det var ikke nogen guldrandet karriere, men Dorthe Thure nød det, og i dag findes der nærmest ikke en forretning i Key West, hvor hun ikke har designet facaden eller stået for indretningen.
Selvom Dorthe Thure og Billy valgte at lade sig skille, forblev de i Key West, hvor de følte sig hjemme. En uge efter sin 45-årsfødselsdag fik Dorthe Thure Billy til at hente børnene, da hun havde ondt i hovedet. Hun gik i seng, men hovedpinen viste sig at være en hjerneblødning, og hun døde samme nat.
Dorthe Thure blev mindet i Køge Kirke og i Key West. I sidstnævnte foregik ceremonien på favoritstranden, som Dorthe Thure yndede at have for sig selv, når dagen gryede. Den var fuld af mennesker iført blomsterkranse, og seancen blev transmitteret til Danmark, hvorfra familie og venner kunne se Dorthe Thures børn og resten af byen tage afsked med kvinden med blomsten i håret.