Et liv med Det Gamle Testamente

Den gammeltestamentlige forsker Benedikt Otzen er død , 87 år gammel. Hans fortælleglæde og viden er foreviget i en lang række bogudgivelser

 Professor Benedikt Otzen var hovedredaktør på oversættelsen af de apokryfe bøger.
Professor Benedikt Otzen var hovedredaktør på oversættelsen af de apokryfe bøger. Foto: Privatfoto.

Benedikt Otzen lagde allerede som studerende den første sten på vejen til en fremragende karriere som ekspert i Det Gamle Testamente. Provstesønnens afhandling på teologistudiet i København handlede om Dødehavsrullerne, og den var så grundig, at den 24-årige kandidatstuderende vandt en guldmedalje og en studietur til Israel. Indtil hans død i går handlede størstedelen af Benedikt Otzens forskningsliv om de gammeltestamentlige skrifter.

Benedikt Otzen blev allerede som 35-årig doktor på Aarhus Universitet, samme år som han blev professor, en stilling, han bestred med stor fortællelyst og viden, fortæller hans kolleger.

”Han var et meget åbent og hjerteligt menneske, som elskede at undervise og fortælle. Hans arbejde var altid ordentligt og grundigt. Ofte forsøger professorer at danne skole, men det gjorde han ikke. Han gav rum til at gå andre veje, fordi han interesserede sig for andre mennesker,” siger professor emeritus i teologi på Aarhus Universitet Kirsten Hansen, som har kendt Benedikt Otzen siden 1960’erne, hvor han fungerede som hendes vejleder og senere kollega indtil hans pensionering i 1992.

Med jobbet i Aarhus flyttede han med familien til forstaden Hasle. Her indrettede de sig i en villa, hvor Benedikt Otzen kunne finde plads til sine over 5000 bøger af både teologisk og klassisk karakter. Bøger fyldte en stor del af Benedikt Otzens liv, både professionelt og i fritiden. Interessen var så stor, at han en overgang deltog i et aftenskolekursus som bogbinder.

Han har selv stået for flere bøger om jødedom og Det Gamle Testamente. Han har skrevet så mange bøger, at de fyldte en hyldemeter på væggen i Hasle. Ud over de talrige bogudgivelser har han i det gammeltestamentlige miljø bestredet poster i mange bestyrelser og været redaktør på tidsskriftet for international gammeltestamentlig forskning, Vetus Testamentum.

Hans internationale anerkendelse gjorde ham til en åbenlys kandidat til jobbet som oversætter af de såkaldte apokryfer til dansk, altså kirkelige skrifter, der ikke kom med i den bibelske kanon af indholdsmæssige årsager. De 11 apokryfe skrifter dateres til perioden mellem Det Nye og Det Gamle Testamente. Interessen for den intertestamentare periode var Benedikt Otzens store passion, og han anså det som et ”lettere forgyldt håndtryk”, da han i 1993 lige efter sin pensionering blev tilbudt at stå i spidsen for projektet. Det forklarer hans søn, Thomas Otze:

”Oversættelsesprojektet var kronen på hans værk. Han brændte for at læse og formidle. Til familiefester rejste han sig også altid og holdt tale. Han kunne slet ikke lade være med at fortælle,” siger Thomas Otzen, der deler sin fars passion for bøger og derfor var med ham, da Benedikt Otzen i 2004 blev bedt om at rejse ned og bringe orden i biblioteket på Det Danske Institut i Syriens hovedstad, Damaskus.

Benedikt Otzen vedblev at øse af sin store viden langt ind i pensionsalderen, eksempelvis som rejseleder i Israel. Indtil for syv år siden kunne man også være heldig at høre hans basstemme i det Aarhus-baserede Canterinokor, hvor han var skattet medlem.

Benedikt Otzen eller ”Ben”, som han kaldtes i vennekredse, efterlader sig sin ægtefælle gennem 60 år og tre voksne børn.