Lillian Bondo nåede både RUC, rengøring og hjemmehjælp, før en tragisk oplevelse viste hende den rette hylde

Lillian Bondo har både læst på RUC og været fabriksarbejder, men en personlig oplevelse førte hende ind i jordemoderfaget. Fredag fylder hun 70 år

Som tidligere medlem af etisk råd har jordemoderen Lillian Bondo ofte givet sit besyv med i spørgsmål om blandt andet abort og rugemoderskab.
Som tidligere medlem af etisk råd har jordemoderen Lillian Bondo ofte givet sit besyv med i spørgsmål om blandt andet abort og rugemoderskab. Foto: Claus Boesen.

Lysten til at blive jordemoder meldte sig kort tid efter, at Lillian Bondo som 25-årig havde født sit første barn. Den endelige beslutning om at søge ind på uddannelsen blev dog først truffet lidt senere.

”Vi fik vores første barn i 1978, og i 1979 var jeg gravid igen. Halvvejs i graviditeten aborterede jeg, og i forbindelse med vores tab oplevede jeg og min mand en fantastisk støtte fra jordemødrene. Det betød så meget, at vi i den periode blev mødt af mennesker, der kunne hjælpe, og så blev jeg klar over, at det var det fag, jeg gerne ville ind i," siger hun.

Da Lillian Bondo, som fredag fylder 70 år, var i starten af 20'erne, læste hun en humanistisk basisuddannelse på RUC  og var meget engageret i studenterpolitik.

"Jeg var meget rød og idealistisk og måske også en smule unuanceret i min verdensopfattelse. Men jeg lærte meget om politiske mekanismer og mødte en masse spændende mennesker, hvoraf mange endnu er nære venner," siger hun.

Lillian Bondo var på det tidspunkt "helt overbevist om, at fremtiden lå på arbejdspladserne", så efter tre år blev tilværelsen som universitetsstuderende og studenterpolitiker byttet ud med rengøring og hjemmehjælp, og senere arbejdede hun flere år som elektronikmontrice på en fabrik.

I 1976 mødte Lillian Bondo sin mand gennem politisk arbejde, i 1977 blev de kærester, og i 1978 fik de deres første barn sammen. Og det var her, at fabriksarbejderen overvejede, om hun kunne fortsætte sit job.

"På et tidspunkt var der et stort udslip af giftstoffer på min arbejdsplads, og det er meget muligt, at det blev årsagen til min sene abort. Så jeg besluttede jeg mig for, at jeg ikke skulle have det næste barn, mens jeg arbejdede der," siger Lillian Bondo.

Interessen for samfundsspørgsmål har altid optaget jordemoderen. I barndomshjemmet i Odense, hvor hun og hendes fire søskende voksede op, blev en politisk diskussion da også ofte taget op ved middagsbordet.

"Min far var politisk aktiv og meget interesseret i samfundsforhold. Han var en vidende mand, der elskede at diskutere, og det inddrog os alle. Den ene af mine brødre og jeg blev sådan nogle, som kastede os ud i det samfundsfaglige, to andre søskende blev musikere, inspireret af vores mor, og vores lillesøster Ida, efternøleren som havde Downs syndrom, var bare sig selv og dejlig," siger Lillian Bondo.

Så snart Lillian Bondo begyndte som jordemoderelev, engagerede hun sig igen i studenterpolitik. Som nyuddannet blev hun aktiv i kredsarbejde, og senere blev hun formand for Jordemoderforeningen, en post hun havde i 18 år, fra 2001 til 2019.

I dag nyder Lillian Bondo det kliniske arbejde som jordemoder på Rigshospitalet, og hun ser tilbage på et arbejdsliv, hvor hun sammen med resten af det danske samfund har udviklet sig, hvad angår blandt andet spørgsmål om fertilitetsbehandling og abort.

"Der er nok rigtig mange, herunder også jordemødre, der gennem tiden har stillet spørgsmål som: 'er det fair over for fosteret?' , 'er det fair over for kvinden?' Da jeg fik mit første barn, hørte jeg, at nu kunne man lave børn i en petriskål. Det vakte da nogle overvejelser om, hvor langt vi skal gå med hensyn til at reparere på det, naturen ikke selv kan. I dag ved vi, at der kommer fine børn og lykkelige forældre ud af de nye teknologiers anvendelse. Udviklingen har afspejlet sig i samfundsdebatten, som jo gav stødet til dannelsen af Det Etiske Råd," siger hun.

Sidstnævnte var Lillian Bondo medlem af fra 2011 til 2016, og her er der særlig én debat, som fylder i hendes erindring.

"I 2013 havde vi en diskussion om kommercialisering af kroppen, som blandt andet handlede om rugemoderskab. Jeg fandt, og finder stadig, at man ikke skal undfange fostre for senere at fjerne dem fra den mor, de er vokset i. Også selvom der kan komme lykkelige forældre ud af det. Jeg var overrasket over, at der var en større gruppe i Det Etiske Råd, som ikke tillagde fostrets tilknytning til den mor, det vokser i, lige så stor betydning, som jeg gjorde. Men diskussionerne ruller jo stadig frem og tilbage om rugemoderskab, og jeg må trøste mig med, at der er kommet mange gode debatter ud af uenighederne om emnet," afslutter hun.

Når Lillian Bondo ikke er jordemoder, så vinterbader hun, rider på sin islænder, syer, tegner og synger i kor, som hun har gjort det siden ungdommen. Og så har hun fire børnebørn, som hun gerne passer.

"Det er nok en jordemoder-arbejdsskade at få mange børn," afslutter hun.