Kidane Amare måtte som barn flygte fra Etiopien. Nu hædres han for sin indsats som brobygger

Kidane Amare måtte som barn flygte fra Etiopien på grund af borgerkrig og kom til Danmark i 1991. Siden har han arbejdet på at bygge bro internt i den etiopisk-ortodokse menighed og mellem menigheden og dansk kirkeliv. Nu har han fået en pris for sit arbejde

Kidane Amare er diakon i og leder af den etiopisk-ortodokse menighed, der holder til i Helligåndskirken i det vestlige Aarhus. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.
Kidane Amare er diakon i og leder af den etiopisk-ortodokse menighed, der holder til i Helligåndskirken i det vestlige Aarhus. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

Det sidste års tid har Kidane Amare næsten grædt flere tårer end i resten af sit liv tilsammen. Borgerkrigen i hans fødeland Etiopien og de mange beretninger om overgreb, voldtægter og etnisk udrensning fylder ham med rædsel og sorg.

”At se kvinder og børn blive behandlet på den måde kan jeg næsten ikke bære. Men jeg mister ikke min tro og mit håb. Som kristen ved jeg, at der altid venter noget godt forude. Så jeg ser mig ikke tilbage, men prøver at gøre mit til, at fremtiden bliver bedre. Som kristen må jeg altid undgå hævn og arbejde for forsoning,” siger den 44-årige dansk-etiopier, der siden 2010 har fungeret som diakon og leder af den etiopisk-ortodokse menighed i Aarhus.

Menigheden har til huse i Helligåndskirken, en folkekirke i det vestlige Aarhus, og her mødes den ugentligt til gudstjeneste og bøn. Gudstjenesten foregår primært på amharisk, der er de fleste menighedsmedlemmers modersmål, i stedet for på det gamle etiopiske kirkesprog, geez. Desuden opfordrer han menighedens børn til at deltage i de folkekirkelige børnegudstjenester i Helligåndskirken, hvor han jævnligt selv står i køkkenet som frivillig for at lave mad til deltagerne.

Kidane Amare har fået årets integrationspris ”Årets krus – årets knus” i april fra Tværkulturelt Center. Prisen, der består af et krus, en kurv og et diplom, blev overrakt af Tværkulturelt Centers formand, tidligere sognepræst Inge With Johannesen, i København, og tidligere overrabbiner Bent Melchior holdt tale for prismodtageren via Zoom, hvor han blandt andet sagde:

”Jeg har selv været flygtning og ved, hvor meget det betyder at have et sted, hvor man kan henvende sig til sin Gud og skaber, så det kommer fra hjertet, og slappe af i sin egen tradition med de ord og lyde, man er fortrolig med. Men det allervigtigste er, at du på imponerende vis har formået at bevare håbet – håbet om at kunne opbygge en fremtid, et liv her på jorden, som er godt for jer, godt for jeres naboer og godt for jeres næste. Derfor er du en rollemodel for andre.”

Sognepræst Torben Tramm fra Helligåndskirken i Aarhus bakker op om den vurdering:

”Kidane er en brobygger i ordets bedste forstand – både internt i den etiopisk-ortodokse menighed og mellem hans menighed og den danske. Han knokler stille og upåvirket i det daglige for at få sin menighed til at hænge sammen som den familie, den er. Det er ikke uden udfordringer og bump på vejen, ikke mindst på grund af konflikten mellem Etiopien og Eritrea og borgerkrigen i Etiopien,” siger han.

Konflikten mellem forskellige etniske grupper i Etiopien og mellem Etiopien og Eritrea påvirker migrantmenigheden, hvor der især siden 2014 er kommet mange medlemmer til, der er kommet til Danmark som flygtninge fra Eritrea. Kidane Amare har gjort et stort arbejde for at integrere dem i menigheden og hjælpe dem med at finde sig til rette i det danske samfund.

”Som kristen må jeg holde fast i, at krig og konflikt aldrig er vejen frem, og hævn gør kun alting værre. Vi kan bare se, hvordan forholdet mellem Danmark og Tyskland har lidt under krige gennem historien, og hvordan det var nødvendigt med forsoning. Derfor ville jeg ønske, at kirkeledere fra hele verden ville fordømme volden i Etiopien med klar stemme,” siger Kidane Amare.

Som barn voksede han op med daglig bøn i hjemmet og kirkegang hver søndag. Efter flugten til Sudan blev det sværere for familien at praktisere deres tro, fordi de nu befandt sig i et overvejende muslimsk land, men der blev med tiden opført en kirke i den flygtningelejr, hvor de opholdt sig, og den kirke husker Kidane Amare som et trygt sted, hvor man kunne føle sig hjemme og samles til lovprisning, bøn og socialt samvær.

Da han fik besked om, at han kunne komme til Danmark som familiesammenført, forestillede han sig, at det ville være et samfund, hvor kristendommen var markant til stede i det offentlige rum. Men han blev overrasket.

”Jeg kunne se, at kirkerne var smukke og meget flot indrettet, men de blev ikke brugt så meget. Gudstjenesterne virkede også meget stille, og de fleste kirkegængere var ældre mennesker. Men vi deler den kristne tro, og som jeg ser det, er det bare forskellige stemninger, som hver for sig er smukke,” siger Kidane Amare, der gerne deltager i højmessen i Helligåndskirken.

Han er optaget af at gøre en forskel i det danske samfund og inspirere sine børn til at bidrage.

”Jeg har aldrig følt mig fremmed i Danmark, og jeg er så taknemlig for de muligheder, jeg har fået. Krigen i Etiopien minder mig om, hvor taknemlig jeg er for at leve i sikkerhed og være rask. Derfor er det også vigtigt for mig at gøre en positiv forskel, hvor jeg kan,” siger Kidane Amare.