Prøv avisen

Euroens danske arkitekt er stadig på farten

Niels C. Thygesen mener, at euro-samarbejdet er en succes, selvom en del lande har problemer med at overholde de krav til nationaløkonomien, han var med til at skrive i 1980'erne. -- Foto: .

Niels C. Thygesen er Danmarks internationalt set største økonom, men herhjemme er den 75-årige og stadig aktive mand knap så kendt

Om man kan få fat i økonomiprofessor emeritus Niels Christoffer Thygesen i anledning af hans 75-års fødselsdag i morgen? Næ, han er i Luxembourg og står på grænsen for at komme ind i Tyskland uden sit pas, som han har glemt. I denne weekend er han stærkt involveret i en todages-konference om økonomi.

Formelt gik Niels C. Thygesen allerede på pension fra Københavns Universitet, da han for fem år siden fyldte 70 år, men som eksemplet i indledningen viser, er han stadig på farten.

Han er Danmarks internationalt set mest kendte og respekterede økonom. Pudsigt nok er han knapt så kendt i sit hjemland. Det er lidt underligt, fordi han i en årrække havde en nøglerolle i det EU, der så mange gange har sat Danmark på den anden ende ved folkeafstemninger. Desuden har han som pædagogisk underviser på Københavns Universitet 1971-2004 haft en kolossal betydning for den nuværende generation af økonomer.

Kolleger beskriver ham uden forbehold som Danmarks internationalt set dygtigste økonom. De hæfter sig imidlertid også ved, at han har en meget bred indsigt i mange samfundsforhold, hvad enten det gælder politik eller kultur.

Tilbage i 1970'erne herskede økonomisk ustabilitet og til tider kaos, og mange økonomer overvejede, hvordan systemet kunne skrues sammen til at blive mere stabilt. Blandt dem var Niels C. Thygesen. Han var økonomisk rådgiver for Malaysia fra 1969 til 1971, men da han kom hjem, kastede han sig over opgaven med at udtænke et mere stabilt økonomisk system for Europa. Sammen med syv andre økonomer udgav han i 1975 det såkaldte "Allehelgensdag-manifestet", der skitserede rammerne for en fælles, europæisk valuta. De kaldte valutaen for "Europa", og tanken var, at det skulle være en parallel møntfod, som europæerne frit skulle kunne bruge.

Idéen blev gradvis udviklet, og Niels C. Thygesen kom med i Delors-komiteen i 1988, som satte nogle rammer for en fælles europæisk mønt. De enkelte lande skulle forpligtes til at følge fælles spilleregler. Statsunderskud og gæld skulle holdes under bestemte grænser.

Arbejdet mundede i første omgang ud i Den Økonomisk-Monetære Union, ØMU'en, som i 1999 blev til den fælles mønt, euroen. Den kom ikke til at supplere de nationale valutaer, men til at erstatte dem. Det havde end ikke Niels C. Thygesen forudset 24 år tidligere. For ham var det selvfølgelig en skuffelse, at danskerne to gange sagde nej til projektet, både ved Maastricht-afstemningen i 1992 og ved euro-afstemningen i 2000, men han betragter ikke desto mindre selve euroen som en succes. At det blev to gange nej, skyldtes blandt andet, at liberale meningsdannere meldte sig på nej-siden. De så ØMU'en og euroen som udtryk for en planøkonomisk idé om at kunne styre markedet. Det var meget paradoksalt for Niels C. Thygesen, som selv er liberal og tilbage i 1979 forsøgte at blive valgt til Europa-Parlamentet for Venstre. Men dengang blev det ikke til det store, folkelige gennembrud, præcis som det heller ikke gjorde det, da han i 1984-1985 kortvarigt sad i formandskabet for Det Økonomiske Råd, det vil sige var økonomisk vismand. En titel, han bedre kan bære end så mange af sine kolleger.

Han spiller flittigt golf og var 1984-1988 medlem af Danmarks Olympiske Komite.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk