Prøv avisen
Nekrolog

Fangeren, der blev biskop

Kristian Mørch var grønlandsk biskop fra 1993 til 1995 og blev tildelt Kommandørordenen i 1994. – Foto: Louise-Inger Kordon/Scanpix

Grønlands første biskop, Kristian Mørch, blev begravet i den forgangne weekend. Fangersønnen fra øens vestkyst arbejdede gennem hele livet for at bevare en grønlandsk identitet

Grønlands kirkeliv mistede i sidste uge en markant personlighed, da landets første biskop, Kristian Mørch, døde i en alder af 87 år. ”Helstøbt”, ”beskeden” og ”en ægte grønlænder” er blot nogle af de ord, den vellidte teolog får med på vejen af kolleger og venner.

Kristian Mørch blev født i 1930 på bopladsen Ukkusissat ved Umanak i Vestgrønland. Senere blev han uddannet lærer fra Haslev Seminarium, og som 28-årig tog han som en af de første grønlændere en overbygning i teologi fra Københavns Universitet.

Med eksamenspapirerne i hånden rejste han direkte tilbage til sin hjemegn. I 1959 blev han ansat som præst i Qaanaaq i Nordgrønland, og siden blev han præst i Upernavik, Umanak, Ilulissat og Nuuk, indtil han i 1993 blev udnævnt til Grønlands første biskop. Her satte han sine aftryk fra første færd.

”Som vankundige (uoplyste, red.) mennesker var vi henvist til Guds varetægt og bedrevidende missionærer og præster,” sagde Kristian Mørch i sin landemodeberetning fra 1993 om det danske formynderskabs indflydelse på det grønlandske folk, og senere sagde han i et interview til Kristeligt Dagblad:

”Vi skal værne om vores tilhørsforhold til folkekirken. Men vi bliver samtidig nødt til at finde vores egen identitet i kirkelig henseende.”

Kærligheden til Grønland og bevarelsen af den grønlandske identitet var et centralt punkt for Kristian Mørch. I studenterårene mente han, at unge grønlandske mænd skulle afholde sig fra at gifte sig med danske kvinder, der ikke var villige til at flytte til Grønland. Veluddannede grønlændere havde ifølge Kristian Mørch pligt til at vende tilbage til deres land og hjælpe med at opbygge det.

Den danske teolog Mogens Hindsberger mærkede Kristian Mørchs passion, da han i 1990’erne søgte om råd hos biskoppen, fordi han ville skrive en bog om den grønlandske kristendomsopfattelse.

”Han var skeptisk over for, at jeg som dansker ville udspørge grønlænderne om deres tro. Han syntes hellere, jeg skulle lade dem være i fred,” siger Mogens Hindsberger, der også beskriver Kristian Mørchs biskoppelige arbejde som ”fantastisk solidt.”

Hele sit liv var Kristian Mørch optaget af teologien og naturen, og selv i hans år som biskop begav han sig ud på de grønlandske vidder og kom hjem med frisk rensdyrkød.

Grønlandsforsker og teolog Henrik Wilhjelm mødte ham første gang i 1964 og har siden oplevet ham både i rollen som fanger og teolog.

”Han var en person, der virkelig var forbundet med sit land og sit arbejde. Han var et meget fint menneske, og når han engagerede sig i noget, gjorde han det fuldt og helt, men uden at gøre det store væsen ud af sig,” siger Henrik Wilhjelm.

På samme måde var det heller ikke karrieren, Kristian Mørch forfulgte, da han i 1993 lod sig opstille til at blive Grønlands første biskop, siger Henrik Wilhjelm.

”Det var snarere, at mange ønskede, at han gjorde det, og hans engagement fortsatte langt ind i hans tid som pensionist.”

Lige til det sidste understøttede Kristian Mørch det grønlandske kirkeliv, og i søndags blev han begravet af sin afløser i biskopembedet, Sofie Petersen.