Professor Aksel Valen-Sendstad, Kristiansand, sov lørdag den 9. april stille ind i en alder af 78 år. Han var i en årrække professor i systematisk teologi på Menighedsfakultetet i Aarhus og kom i 1987 dertil fra en tilsvarende stilling på Missionshøjskolen i Stavanger. Mod slutningen af sin ansættelse på Menighedsfakultetet flyttede han og hustruen Astri til Lillesand og senest til Kristiansand.
Aksel Valen-Sendstad var som teolog meget alsidig og dækkede både dogmatik, etik og religionsfilosofi og var dertil en dygtig forkynder og et omsorgsfuldt menneske. Han var også levende interesseret i kunst og musik og var festlig at omgås.
Aksel havde ikke meget tilovers for "tågesnak", hverken i teologi eller forkyndelse. Og den holdning levede han selv op til ved at være forbilledligt tydelig i alt, hvad han sagde og skrev. Og da han slet ikke altid delte de rådende synspunkter, var modsigelse og strid ikke ukendte begreber for ham.
LÆS OGSÅ:Konservative teologiuddannelser vinder frem
Blandt Valen-Sendstads betydeligste værker kan nævnes hans disputats om relationen mellem eksistensfilosofien og teologien, "Filosofi til kristentroen", "Troens fundamenter" og "Tenkningens fundamenter".
Han havde fokus på den grundforståelse af tilværelsen, der ligger i den kristne tro, og sammenstødet mellem den og filosofiske grundforståelser af forskellig slags. Fronten imod enhver sammenblanding af kristen teologi og naturlig gudserkendelse var derfor uhyre skarp. Samtidig var arbejdet med filosofien et hjertebarn for ham, hvilket blandt andet gjorde hans filosofikurser på Menighedsfakultetet til lidt af et tilløbsstykke og også var en medvirkende årsag til, at den tankemæssige klarhed spillede en så stor rolle i hans egne teologiske udredninger. For Menighedsfakultets akademiske kompetence betød ansættelsen af Aksel Valen-Sendstad som institutionens første professor et stort spring fremad. Og Aksel tilskyndede vedholdende alle os yngre ansatte til at udbygge vor akademiske meritering.
Skønt Aksel boede i Danmark i mere end 10 år, var det tydeligt, at hans hjerte hang ved Norge. Det afsløredes blandt andet af, at han kunne tolerere det meste af den teologi, somhan blev præsenteret for i Danmark. Men opdagede han noget, som han måtte vurdere som falsk og forvrænget teologi blandt norske teologer, var han ikke blid.
Aksel var et familiemenneske, der hellere ville være hjemme ved Astri end at rejse på studieophold og konferencer. Og netop fordi de levede så tæt sammen, må savnet af Aksel blive særlig stort. Men vi er også mange andre, som vil savne Aksel som kollega og som ven.
Ære være Aksel Valen-Sendstads minde.
Kurt Christensen er professor og dr.theol. på Menighedsfakultetet i Aarhus.