Året er 1971, da Skousen og Ingemann som et lyn fra en klar himmel brager ind på den danske musikscene med debutpladen ”Herfra hvor vi står”. En plade og en titelsang, der satte ord på de tanker og følelser, som mange af datidens unge rodede rundt med. Og som for mange senere hen er blevet billedet på den rebelske og drømmende 68’er-generation. I dag runder den ene del af det musikalske makkerpar, skuespiller, musiker, sangskriver og poet Niels Skousen, 75 år.
Han blev født i den tyske by Köln godt et år før Anden Verdenskrigs slutning. Faderen var dansk og moderen en tysk danserinde. Kort inden Nazi-Tysklands endelig sammenbrud lykkedes det den lille familie at komme med den sidste færge fra Warnemünde til faderens hjemland Danmark.
Her blev forældrene skilt, og Niels Skousen voksede op hos sin mor i først Svendborg og dernæst Buddinge nordvest for København. At være barn af en tysker i efterkrigstiden var ikke altid nemt. Hans mor kæmpede igennem hans opvækst for at blive accepteret af danskerne, og han blev selv kaldt nazist, har han fortalt.
Fra barnsben drømte han om at blive læge, så han lod sig indskrive på medicinstudiet på Københavns Universitet. Det var i 1960’erne, og studenterbevægelsen, oprørstanker og drømme om livet som boheme stormede hen over Danmark, og Niels Skousen lod sig rive med. Efter kun to semestre droppede han ud af studiet. I 1964 havde han købt sin første guitar, og nu blev musikken og lyrikken hans levevej. Han begyndte at skrive tekster til teatergruppen Solvognen, var tilknyttet orkestrene Young Flowers og Pan. Og så var han sammen med blandt andre forfatterne Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich med til at ryge hash på Kulturministeriets trappe i 1970. I det hele taget optog han en central plads i ungdomsoprøret.
En plads, der blev cementeret med udgivelsen af ”Herfra hvor vi står”, og som hen over sommeren 1971 gjorde Niels Skousen til rockstjerne. Men succesen blev kortvarig. Efter blot et par år gik duoen fra hinanden, og Niels Skousen gik solo. I starten gik det godt, og så efter 1973 gik det mindre godt. I sin selvbiografi fra 2011, ”Herfra hvor jeg står”, beskrev Skousen hudløst ærligt den deroute, som fulgte. Hans første ægteskab gik i opløsning, turnélivet førte ham til stadigt mere obskure provinsdiskoteker, og til sidst tørrede den kreative kilde ud. Skousen besluttede sig for at tage en pause fra musikken.
Den varede 20 år. År, han brugte på at etablere sig selv som skuespiller på film, teater og tv, hvor han især blev kendt for sin rolle som Aksel Andersen i DR-føljetonen ”Landsbyen”. I 1999 spillede han Romeos far i ”Romeo og Julie” på Østre Gasværk og var på scenen i sammenlagt 15 minutter. Det gav hver aften masser af tid til at sidde i garderoben, hvor han skrev dagbog og kom frem til en erkendelse: Han måtte tilbage til det, som han virkelig havde lyst til, har han fortalt til Politiken.
Niels Skousen begyndte at skrive musik igen, og da han mødte den unge musiker og producer Nikolaj Nørlund, var et nyt musikalsk makkerpar født. Med ham som producer bragede Skousen i 2002 tilbage ind på musikscenen med det anmelderroste album ”Dobbeltsyn”. Siden er det blevet til yderligere syv plader, heriblandt live-indspilningen ”40 år i dansk rock”. Samme titel har i øvrigt den dokumentar, som hans anden kone, filminstruktøren Linda Wendel, lavede om ham tilbage i 2012. De to har været sammen i over 30 år og bor til daglig i København.