”Ingen stemme, intet kald – bare en vished,” lyder det om baggrunden for Ivan Larsens beslutning om at blive præst. En vished, som han allerede i en alder af 10 år havde. Også selvom han – som et barn i en søskendeflok på 12 – ikke har haft en særlig kirkelig opvækst.
Under teologistudierne tilhørte han den gruppe af studerende, der var fortalere for det højkirkelige, men som formand for det højkirkelige Teologisk Oratorium følte han sig mobbet ud af de andre på grund af sin seksualitet. Siden blev det et hovedanliggende for Ivan Larsen at kæmpe for homoseksuelles rettigheder – ikke mindst for accepten af et samliv mellem to af samme køn. Men det har ikke altid været lige nemt.
Aggressive telefonopkald, chikane på gaden og mursten gennem vinduerne. Ivan Larsen har gennem tiden været udsat for lidt af hvert. Da præsten blev aktiv i Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, som det hed dengang, havde Sundhedsstyrelsen kun få år tidligere strøget homoseksualitet fra listen over psykiske sygdomme. Og det kunne også mærkes i det kirkelige miljø. Men i slutningen af 1980’erne markerede Danmark sig som liberalt land med ny lovgivning, der tillod homoseksuelle at leve i registreret partnerskab. Og selvom Ivan Larsen synes, at registreret partnerskab er et forfærdeligt udtryk, var han og kæresten, Ove Carlsen, slet ikke i tvivl om, at de ville registrere sig officielt og dermed skrive danmarkshistorie hånd i hånd.
Opfindsomhed ledte derefter Ivan Larsen til i en årrække at udvikle en praksis, hvor homoseksuelle, der ville indgå partnerskab, samtidig kunne få en gudstjenestelig markering i kirken. Han inviterede simpelthen en politiker fra Københavns Borgerrepræsentation til kirken på Nørrebro, indtil en biskop satte en stopper for de forestillinger. Ivan Larsen er student fra Stenhus Kostskole ved Holbæk og blev teologisk kandidat i 1976 fra Københavns Universitet. Allerede året efter blev han sognepræst i Stefans Sogn på Nørrebro og også præst i Anna Kirke i Anna Sogn, da de to sogne blev slået sammen. I 20 år var han desuden feltpræst og gjorde tjeneste på Cypern hos de danske soldater fra 1980 til 1981. Ivan Larsen har haft en række bestyrelsesposter i fritidshjem, plejehjem, væresteder og foreninger.
I dag er Ivan Larsen sammen med sin mand flyttet fra Nørrebro til Frederiksberg. Han nyder igen at have fået tid til at læse, når ikke Ove Carlsens to børn – eller to børnebørn – er på besøg.