Prøv avisen
Dagens portræt

Folketingets nye direktør: ”Vi skal brænde for den djøffede del af jobbet, men også for det felt, vi arbejder med”

Til maj overtager Marie Hansen posten som direktør for Folketinget, hvor hun ser det som én af sine vigtigste opgaver fortsat at holde det så åbent som muligt. – Foto: Nicolas Tobias Følsgaard.

Kulturministeriets departementschef, Marie Hansen, har brugt bøger og kultur som ledetråd i sin karriere og mener sagtens, at djøffere kan tillade sig at udtrykke kærlighed til deres job. Snart tiltræder hun som ny direktør i Folketinget

I seks år har Marie Hansen stillet det samme spørgsmål til alle jobansøgere, der har været forbi departementschefens bord i Kulturministeriet: Hvordan bruger du egentlig selv kulturen?

”På samme måde mener jeg faktisk godt, at man ovre i Transportministeriet kunne spørge, om man er glad for tog,” ler hun.

Om lidt er det slut med at stille lige netop dét spørgsmål. Marie Hansen rykker den 11. maj videre til Folketinget, hvor hun tiltræder som direktør for parlamentets 440 administrative medarbejdere og bliver ansvarlig for den maskine, som skal sikre rammerne om folkestyret. Hun har været den øverste embedsmand for fire kulturministre – Marianne Jelved (R), Bertel Haarder (V), Mette Bock (LA) og Joy Mogensen (S) – under fire forskellige regeringer, og spørgsmålet, Marie Hansen har stillet til alle jobansøgerne år efter år, er sigende for den måde, hun tænker om rollen som embedsmand.

Marie Hansen er uddannet økonom ”og på mange måder meget rationel”, som hun siger. Alligevel har hun et ønske om at få blødt op i opfattelsen af, at embedsmænd – eller ”djøffere”, som statens bureaukratiske lag også kaldes – kun er kølige kontoriusser, der ikke lader følelserne få for meget kontrol over styrepinden på jobbet.

”Djøffere må gerne brænde for deres job på samme måde, som andre gør det. Når jeg har spurgt, er det, fordi jeg mener, vi skal brænde for den djøffede del af jobbet, men også for det felt, vi arbejder med,” siger hun og uddyber:

”Og så er det også for at få folk til at reflektere over, at vi alle er kulturforbrugere, enten fordi vi spiller bold, er medlemmer af en forening eller læser bøger og ser film. Når man forstår det, ser man, hvordan kunst og kultur ikke blot er flødeskum, men en søjle i vores samfund og et menneskeligt behov. Selv i hulemaleriernes tid, hvor alle ressourcer skulle bruges for at overleve, blev der alligevel sat tid af til at udtrykke sig kunstnerisk.”

Hvordan har du selv kunnet bruge kulturen i din karriere og i dit liv?

”For mig hjælper kulturen mig med at forstå både mig selv og andre mennesker. Som ung læste jeg ’Lykke-Per’, og bogen hjalp mig til at forstå, hvordan mennesker på godt og ondt udvikler sig. Jeg kan huske, hvordan jeg på en lejrskole på Bornholm lå og læste hele natten for at forstå spændingen i Lykke-Pers udviklinger, de frustrationer, han gennemlever, og hans forhold til det her helt, helt fantastiske menneske Jakobe,” siger hun.

I et interview med Altinget fra 2018 har Marie Hansen fortalt, at hun i sit job som departementschef var drevet af intet mindre end kærlighed til vores demokrati og kultur.

Er det virkelig kærlighed, der har fået djøfferen til at søge mod det nye job?

”Kærlighed er et stort ord, men demokratiet er jo smukt. Det er en smuk værdi, når vi som led i vores demokratiske kultur sætter os ned, debatterer og bliver enige om at respektere, hvad flertallet beslutter. Når det fungerer, er det et udtryk for en respekt for, at vi på én og samme tid er individer og mennesker, der skal fungere i et fællesskab. Jeg ser det som en ære at være med til at hjælpe folkestyrets højborg.”

I et land, hvor tilliden til politikerne akkurat som i resten af den vestlige verden har været faldende, bliver det én af Marie Hansens opgaver fortsat at holde Folketinget så åbent som muligt for besøgende fra højskoler, ældreforeninger og folkeskoler, forklarer hun.

”Jeg kan stadig huske, hvor fascinerende det var at være på besøg på Christiansborg som barn. Tilgængeligheden er noget af det meget fine ved vores folkestyre. Det er en helt anden oplevelse end at være i parlamenter i andre lande. Den åbenhed skal vi hæge om i Folketinget, samtidig med at sikkerheden selvfølgelig skal være i orden.”

I sidste ende handler det alt sammen om tillid. Den gødes, når høj som lav kan besøge Christiansborg og hilse på de politikere, der står til ansvar for os hvert fjerde år ved stemmeurnerne, mener både mennesket og djøfferen Marie Hansen:

”Vi er et tillidssamfund, og det ser vi i de her coronadage. Vi har tillid til vores beslutningstagere og til hinanden. Det er helt afgørende, både rationelt og som værdi. Rationelt er det økonomisk effektivt, hvis vi ikke hele tiden skal bruge kræfter på at kontrollere hinanden, og så er det samtidig en smuk værdi, at vi stoler på hinanden som mennesker.”

Marie Hansen afløser Carsten Ulrick Larsen som direktør i Folketinget. Han går på pension efter 12 på posten.

Artiklen er rettet den 30. marts klokken 17:16. Tidligere i denne artikel stod der, at Lykke-Per i Henrik Pontoppidans bog af samme navn havde et forhold til kvinden Salome. Det var ikke korrekt, og der burde i stedet være refereret til den kvinde i bogen, der hedder Jakobe. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.