Forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Mine børn får mig til at gøre mig umage med livet

Som barn og ung led forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen af angst. Nu fylder hun 50 år og føler, at livet er blevet bedre, efter hun fik børn

Anne Lise Marstrand-Jørgensen er også taknemmelig for de ting, der har været rigtig svære, fordi de på godt og ondt har gjort hende til den, hun er.
Anne Lise Marstrand-Jørgensen er også taknemmelig for de ting, der har været rigtig svære, fordi de på godt og ondt har gjort hende til den, hun er. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Beskriv en scene fra din barndom?

Jeg tilbragte mine somre på Læsø, hvor min morfar købte badesko til alle 19 børnebørn, fordi der var fjæsinger i vandet. Og vi skulle ikke udsættes for giftige fisk. Min morfar gik meget op i sikkerhed. Men der var jo aldrig nogen af os, der mødte en fjæsing. Jeg husker også, hvordan han jog os ud af den gamle del af huset midt om natten, når der var torden, fordi han var bange for, at der slog et lyn ned i huset. Det skete heller aldrig. Der var selvfølgelig en omsorg i det, men nok også et forhøjet alarmberedskab, og måske har jeg arvet begge dele.

Hvilken fase ser du tilbage på med størst glæde og varme?

Det er, fra jeg fik børn og til nu og forhåbentlig også fremover. Jeg har fået nogle fantastiske børn, som jeg sætter utrolig stor pris på at være sammen med. Jeg forestillede mig, at jeg skulle opdrage dem, men pludselig er det dem, der opdrager mig til at gøre mig mere umage med livet.

Hvilke personer udover din livsledsager har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Min mormor viste mig både en glæde ved naturen og fortællingerne, og hun gav mig en følelse af tryghed og stabilitet. Siden har jeg været heldig at møde mange mennesker, som har skolet mig og delt generøst ud af, hvem de var, til mig. Jeg havde blandt andet en ældre veninde, som desværre er død nu, men hun viste mig rigtig meget om, hvordan man kan være et kærligt menneske, samtidig med at man holder fast ved sine egne grænser. Hende savner jeg hver dag. Men jeg har mødt mange venner, der har rakt hånden ud, når jeg har haft mest brug for det. Og jeg synes i det hele taget, at jeg er blevet velsignet med en rigdom af venner.

Hvilket råd vil du gerne give til andre, der også gerne vil være forfatter?

Skriv. Og hvis man finder ud af, at det er sagen, skal man bare blive ved. Men det kræver både selvdisciplin og evnen til at glæde sig i sit eget selskab. For når den første skriveglæde har lagt sig, kræver det gejst at fortsætte. Men hvis man vil være forfatter, må man først og fremmest skrive og blive ved med at skrive.

Hvad er det vigtigste, du har gjort, for at få det liv, du gerne ville have?

At blive ved med at lytte til min indre stemme og gå den vej, selvom der har været meget modstand undervejs. Det handler om at blive ved med at tro på den retning, man vitterligt kan mærke, er den rigtige. Også selvom det undertiden bliver hårdt.

Hvilket tab vil du nævne her?

Det er jo altid hårdt at miste mennesker, man holder af. Men mange af de mennesker, jeg har mistet, havde jeg så meget fred med, inden de døde, at sorgen har været til at leve med. Men det største tab, jeg har oplevet, har nok været, at jeg tabte en stor del af min barndom og ungdom, fordi jeg havde så meget angst, så jeg synes, at jeg gik glip af meget ungdom. Det kan jeg se nu, hvor mine børn bliver store. Jeg har ikke haft en ungdom som dem, så det er da et tab.

Hvornår udviste du mod og sprang ud på de 70.000 favne?

Når jeg har set min egen angst i øjnene og gjort tingene alligevel. Det er ikke nogen sag at være modig, hvis ikke man er bange.

Hvad tror du på?

Jeg har min tro på Gud, og så tror jeg på kærlighed og på, at mennesker hænger sammen på måder, som vi slet ikke begriber.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Det har jeg bakset meget med gennem livet. Men jeg har nok min fars intellekt og min mors ønske om at vise andre mennesker omsorg.

Hvad har bragt dig størst glæde i livet udover din familie?

At se, når det går andre mennesker godt, når det ellers ikke har ligget i kortene, at det skulle gå dem godt. Det bringer mig glæde. Og så selvfølgelig kunst.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Der er altid nogle mennesker, man gerne ville have været sødere ved, og jeg ville gerne tidligere have taget livtag med min angst og mine depressioner, men det kunne jeg ikke. Og egentlig ville jeg måske ikke have gjort så meget anderledes. Ellers var jeg jo ikke havnet her, så da jeg var ude at løbe i morges, tænkte jeg faktisk på, at man godt kan være taknemmelig for de ting, der har været rigtig svære, fordi de på godt og ondt har gjort mig til den, jeg er.