Det er blot nogle af de hædersbevisninger, den 64-årige forfatter Vibeke Grønfeldt har stående på cvet. Et cv som på forhånd er langt nok på grund af de 21 romaner og mange noveller, hun siden 1976 har udgivet.
I morgen finder hun ud af, om en ekstra og endnu fraværende pris skal føjes til listen. Nemlig den største litteraturpris i Norden, Nordisk Råds Litteraturpris, der bliver uddelt på Islands Universitet i Reykjavik.
Her er Vibeke Grønfeldt blevet nomineret med romanen Livliner, der er afslutningen på hendes firebindsværk om landsbykonen Agate Holm og det danske samfunds udvikling fra bondekultur til industri i det 20. århundrede.
Ifølge de to danske medlemmer af bedømmelseskomitéen, forfatter og forlægger Asger Scnack og lektor på Københavns Universitet Lilian Munk Rösing, kan de fire romaner tilsammen opfattes som historieskrivning i romanform med præcise detaljer fra arbejdsliv og menneskelige vilkår i hverdagen gennem det 20. århundrede.
Hvor man i de tre tidligere bind i serien, Mindet, I min tid og Indretningen, læser om hovedperson og fortæller Agate Holms barndom, voksenliv og liv under Anden Verdenskrig, strækker sidste bind sig fra 1950erne og frem til i dag.
Selv var Vibeke Grønfeldt barn i 1950erne. Hun blev født på en slægtsgård i Nordby på Samsø i 1947 og har udtalt, at hun husker omgivelserne i halvtredserne som smukke med kun få biler og hverken turister eller industrielt landbrug til at forstyrre de ubebyggede og utrafikerede grønne områder. Derefter tog industrien og medierne for meget over, og for at holde fast i sine egne værdier begyndte Vibeke Grønfeldt at skrive.
Efter otte års skolegang forlod hun skolen og valgte i stedet at tjene penge ved mark- og samlebåndsarbejde. Pengene gik til en skrivemaskine, og efter nogle års arbejde sendte hun manuskripter til forskellige forlag.
Kendetegnende for værkerne af den 64-årige forfatter, der stadig bor på Samsø og gerne holder sig uden for mediernes søgelys, er de samfundsmæssige forandringer i det 20. århundrede og de konsekvenser, moderniseringsprocessen har haft på menneskene.
Jeg vil ikke idyllisere fortiden og mener heller aldrig, jeg har gjort det. Med den udvikling, som er sket, har vi vundet på nogle punkter og tabt på andre. Vi har opnået større velfærd. Men vi har måske samtidig større elendighed, har hun tidligere sagt i et interview til Kristeligt Dagblad.
Med Livliner har forfatteren dog løftet sig langt op over både historieskrivning og kunst, lyder det fra de to danske medlemmer af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds Litteraturpris, som også hylder hendes sprog, som de finder unikt med præcision, påpasselighed, humor og indsigt blandet med sansning.