Cæcilie Lassens forfatterskab begyndte med franske knæbukser

Legen er et vigtigt element i Cæcilie Lassens forfatterskab. Hun debuterede som 16-årig og har transformeret sig fra barnestjerne til voksen forfatter. Mandag fylder hun 50 år

Ligesom en skuespiller får Cæcilie Lassen som forfatter mulighed for at leve sig ind i en rolle og være lige det, hun har lyst til at være. – Foto: Lea Meilandt.
Ligesom en skuespiller får Cæcilie Lassen som forfatter mulighed for at leve sig ind i en rolle og være lige det, hun har lyst til at være. – Foto: Lea Meilandt.

Den franske revolution gjorde forfatter Cæcilie Lassen til barnestjerne. Som niårig blev hun dybt opslugt af en billedbog om buksernes historie. Her fandt hun fortællingen om en flok franskmænd i lange, stribede bukser – de såkaldte sans-culotter, dem uden knæbukser – på dansk. De lange bukser var kendetegnet for den lavere klasse i 1700-tallets Frankrig og symbolet på underklassens oprør under den franske revolution, og det fangede Cæcilie Lassens barnlige nysgerrighed.

Hun måtte vide mere om revolutionen og om menneskene bag det mærkelige ord ”sans-culotter”. Efter billedbogen kastede hun sig over skønlitterære værker, og læsningen udviklede sig til en leg og et rollespil, hvor Cæcilie Lassen spillede rollen som barn af en fattig sans-culotte. Når legen sluttede, fortsatte hun fortællingen om sin karakter på skrift. Cæcilie Lassens fantasi var kilde til en endeløs række af fortællinger, og folkeskolens stilehæfter slog ikke til, når hun foldede sine fiktive skæbner ud på papiret. Til sidst skrev hun, i bogstavelig forstand, en hel roman.

Den historiske roman om pigen Simone, som er datter af en sans-culotte, blev udgivet i 1987, da Cæcilie Lassen var blot 16 år gammel. Manuskriptet var skrevet i hånden og kopieret på moderens fotokopimaskine, før det blev overleveret til Borgens Forlag i Valby. Stik imod forventning gav forlaget den purunge fortæller en chance, og siden da har Cæcilie Lassen officielt været forfatter. På mandag fylder hun 50 år, og hun har netop sendt sit seneste manuskript til læsning.

Cæcilie Lassen skriver ikke romaner, fordi hun er forfatter. Hun er forfatter, fordi hun ikke kan lade være med at skrive romaner. I de første år udgav hun med lynets hast. Det blev faktisk til en bog om året de første fem år, men siden da er der langsomt blevet lidt længere mellem udgivelserne.

”Der var en anden spontanitet dengang. Når man bor hjemme og går i gymnasiet, har man ikke lige så mange ting at se til som senere i livet, hvor man for eksempel stifter familie og får børn. Jeg havde bare ekstra meget skrivetid,” fortæller hun om perioden, hvor romanerne nærmest lå i kø i trykken.

Som så mange andre barnestjerner har Cæcilie Lassen også oplevet udfordringerne ved at opretholde en karriere, mens man går fra barn og ung til voksen. For med debuten som kun 16-årig slog hun til dels igennem på det, hun betegner som en ”uholdbar kvalitet”, og hun har selv måttet kæmpe for at erstatte denne med en mere holdbar en af slagsen.

”En del af den store opmærksomhed handlede om, at jeg kun var 16 år, og det blev jeg selvfølgeligt ikke ved med at være. På den måde er jeg efterfølgende kommet til at skulle arbejde mere for at blive set og hørt.”

I manuskriptet, hun netop har sendt til læsning, vender hun atter tilbage til den franske revolution, men i de mellemliggende år har Cæcilie Lassens forfatterskab ellers især kredset om det spanske sprog og kultur. Hun er uddannet cand.mag. i spansk og underviser på Hvidovre Gymnasium. Flere af hendes bøger er skrevet med inspiration fra utallige rejser i Spanien og Mellemamerika, og forbillederne er forfattere som Isabel Allende og Gabriel García Márquez og deres brug af magisk realisme, som hun fik øjnene op for, da hun selv gik i gymnasiet.

Cæcilie Lassen skriver ikke selv magisk realisme, men stilen inspirerer hende, og de uskarpe grænser mellem virkelighed og fantasi spejler sig om ikke andet i hendes arbejdsgang. For det hele begyndte med en leg, der blev til en fortælling, som blev til en roman, og hun forklarer, at det i høj grad stadigvæk er det legende element, som driver forfatterskabet.

”Legen ligger i friheden til at lave det, jeg allerhelst vil, og muligheden for at frembringe en fiktiv verden, jeg selv har skabt. Det er et legende element at få lov til at iscenesætte og frembringe de karakterer, konflikter og personer, som man synes, er allermest interessant.”

Cæcilie Lassen har desuden lovet sig selv aldrig at bruge betegnelsen ”arbejde” om at skrive, og hendes mantra for skriveprocessen er at koncentrere sig om at skrive, til hun selv synes, at det er blevet så godt som overhovedet muligt.

”Det betyder ikke, at man ikke skal tage sig af respons, men blot at man får arbejdet det færdigt, så man føler, at man har ydet sine personer det bedste, og at det her er så godt, som jeg kan gøre det,” siger Cæcilie Lassen som det vigtigste råd til livet som forfatter.