Mette Christensen er en væsentlig spiller i storkonflikten – og er vant til at tænke i løsninger

Mette Christensen er blandt de væsentligste spillere i storkonflikten mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Hun er kendt som en vellidt og yderst kompetent jurist, der fokuserer på løsninger frem for konflikt

Mette Christensen er uddannet jurist og har i sin lange karriere været retsassessor, dommer, bestyrelsesmedlem og altså også forligskvinde. –
Mette Christensen er uddannet jurist og har i sin lange karriere været retsassessor, dommer, bestyrelsesmedlem og altså også forligskvinde. – . Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

Som teater- og litteraturelsker vil 72-årige Mette Christensen formentlig kunne genkende det drama, hun i disse tider befinder sig midt i. Som repræsentant for Forligsinstitutionen inviterede hun i torsdags de to parter, arbejdsgiverne og lønmodtagerne, ind til de indledende drøftelser. Hun har prøvet det før. I 2013 måtte hun i forbindelse med lærerkonflikten erkende, at det efter 14 dages forhandlinger ikke ville kunne lade sig gøre. Parterne var for langt fra hinanden.

Selve udgangspunktet for Mette Christensens arbejde er alle fortællingers brændstof – konflikt. Hun træder til, når arbejdsgiverne og lønmodtagerne ikke selv kan blive enige. Det er altså efter flere ugers opslidende arbejde, at Mette Christensens eget arbejde begynder. Her kan hun med rettens fulde vægt indkalde til møder og bestemme, hvor lang tid parterne skal blive siddende rundt om bordet. Hun kan i yderste konsekvens tilkalde politiet, hvis der er nogen, der ikke møder op. En beføjelse, hun forhåbentlig heller ikke får brug for i denne omgang.

Preben Qvist-Sørensen, som er tidligere administrerende direktør i butikskæden Edeka, har siddet i bestyrelse med Mette Christensen i Hjerteforeningen. Og så har de kendt hinanden siden 80’erne. Han fremhæver især Mette Christensens formidlende evne og præcisionen i hendes argumentation. Samtidig har hun let til smil og har let ved at få andre til at grine med. Hun tænker i løsninger, men hun er ikke konfliktsky, og heller ikke konfliktsøgende. Netop derfor er hun ifølge Preben Qvist-Sørensen særligt velegnet til rollen som forligsmand.

Mette Christensen møder på mange måder spøgelset fra 2013. Dengang gik staten ind efter flere ugers konflikt og gav skolelederne videre rammer for at bestemme skolelærernes arbejdstid. Et krav, som lærerne har bragt til bordet igen i 2018.

Ud over lærernes krav finder man også kravet om lønstigninger og betalt frokostpause. Omkring 750.000 offentligt ansatte er omfattet af de igangværende forhandlinger.

Mette Christensen har med andre ord mange menneskers skæbne i sine hænder. Og generaliebladet taler sit eget sprog: Hun er uddannet jurist, og har tidligere været retsassessor og dommer ved Sø- og Handelsretten. Siden 1993 har hun været forligsmand og siden 1994 vicepræsident i Sø- og Handelsretten. I rollen som forligskvinde står hun over for stærke interesser, og det er hendes opgave at få de ofte meget modstridende krav til at stemme overens.

Asser Amdisen, direktør for Stiftelsen George Stages Minde, hvor Mette Christensen tidligere har været næstformand, understreger, at det i hvert fald ikke vil være de faglige kompetencer, som Mette Christensen falder på. Han beskriver hende som lynende intelligent og ekstremt dannet, samtidig med at hun god til at fange det, der står mellem linjerne.

Selvom varsler om strejke og lockout fylder medierne i øjeblikket, kan Mette Christensen bremse processen en anelse. Hun har nemlig en måned til at forhandle med parterne efter et konfliktvarsel, og derefter kan hun forlænge forhandlingsperioden med to uger ad to omgange. Konfliktvarslet lød i sidste uge, hvor forhandlingerne brød sammen. Derfor kan en storkonflikt, der indtil videre rummer både kommunalt, regionalt og statsligt ansatte, først træde i kraft den 1. maj, medmindre Mette Christensen vælger at stoppe forhandlinger før tid.

Mette Christensen er gift med Ulrik Stage-Nielsen, og sammen har de en voksen søn. Ægteparret bor nord for København. De er glade for at rejse og tager også gerne i teatret og til koncerter. Men mon ikke alt dette vil træde lidt i baggrunden i den kommende tid?