Jazz, gospel, folk, pop, rock. Der kommer formodentlig mange genrer med i den nye kirkesangbog, som udkommer omkring pinse 2017 på Det Kgl. Vajsenhus' Forlag.
”En raptekst er også en mulighed. Men jeg kan ikke løfte sløret for navne og titler endnu,” siger Rasmus Nøjgaard, sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Han er formand for det redaktionsudvalg, der skal vælge salme- og sangtekster samt melodier til den nye sangbog.
Tanken med sangbogen er, at den skal fungere som supplement til Den Danske Salmebog og bygge bro mellem kirkegængernes musikalske referencer og postmoderne livsforståelse og det kirkelige univers.
”De fleste kirker i Danmark er blevet renoveret fra top til tå i løbet af de seneste 100 år, og inden for stort set alle andre kunstformer som billedkunst og arkitektur har vi afsøgt grænserne i kirkerummet. Musikken har udviklet sig enormt i samme periode, men det har ikke for alvor afspejlet sig i kirkens brug af musik. Det vil vi gerne være med til at råde bod på,” forklarer Rasmus Nøjgaard.
Han var som formand for Udvalget for Gudstjeneste og Kirkemusik i Københavns Stift med til at lave en rapport over gudstjenestelivet i København tidligere i år. Den viste, at der er grøde i gudstjenestelivet, ikke mindst hvad angår musik og sang. 55 procent af sognene bruger genrer som jazz, pop, gospel og rock i deres gudstjenester. Alle sogne benytter salmebogens nyere salmer i nogen grad, og over halvdelen bruger dem hyppigt. Hele 60 procent bruger salmer uden for salmebogen, og lige så mange efterlyser flere nye salmer, især til dåb, børne- og familiegudstjenester, konfirmation og vielse.
Denne efterspørgsel skal imødekommes med den nye sangbog, som ifølge Rasmus Nøjgaard ikke skal ses som et forsøg på at promovere rock- og rapkoncerter og fortrænge orgelmusik fra kirkerummet. Alle 200-250 sange i den nye sangbog skal være velegnede til fællessang og vil blive præsenteret med noder og becifringer, ligesom der vil være en tilhørende koralbog, så melodierne kan spilles på orgel umiddelbart.
”Vores kriterier, når vi udvælger sange og melodier, er, at de skal have høj kvalitet, være dynamiske og møde vores tids musikalitet, som både unge og ældre har med sig ind i kirkerummet, men sjældent oplever genspejlet der. Det kan skabe en genkendelsens glæde, som kan bygge bro til den ældre salmetradition,” siger Rasmus Nøjgaard, der også forudser, at hans kone og parrets tre børn på 7, 10 og 12 år vil tage godt imod sangbogen.
Den 47-årige sognepræst, der er rundet af den grundtvigske tradition, blev ordineret i 2002. Efter fem år som sognepræst ved St. Magleby Kirke blev han i august 2007 ansat som sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke og flyttede til Østerbro. Her inviterede han i 2012, i samarbejde med daværende rektor for Forfatterskolen Pablo Henrik Llambías, 16 forfattere til at indtage prædikestolen. Det vakte debat og også modstand fra kolleger, men Rasmus Nøjgaard argumenterede for, at det var frugtbart at udfordre prædikenen som genre.
”Det går som en rød tråd gennem mit arbejde, at jeg forsøger at give de bærende kristne tekster et udtryk, der svarer til vores tid. Kristne til enhver tid er forpligtet på at forsøge at svare på Guds tiltale ved at tolke teksterne ind i tiden,” siger han.
Form- og sprogbevidstheden og den teologiske interesse har Rasmus Nøjgaard med fra barndomshjemmet i Bellinge syd for Odense. Faderen var professor i fransk og litteratur, moderen var i en årrække formand for det lokale menighedsråd, og farfaderen var sognepræst på Frederiksberg. Rasmus Nøjgaard blev i 1994 cand.mag. i latin fra Københavns Universitet og tre år senere cand.theol. samme sted. Undervejs fik han universitetets guldmedalje, og han fortsatte med et ph.d.-stipendium i bibelfortolkning. Den sproglige kunnen har han brugt som en af oversætterne af Den Nye Aftale og som medlem af redaktionen på det faglige tidsskrift Bibliana.