Formentligt den person i verden, der ved mest om sit fædrelands salmer

Få har beskæftiget sig så meget med salmer som hymnolog og provst Peter Balslev-Clausen, der i dag fylder 70 år

"Alle mulige andre job har ingen aldersgrænser, men hvor der virkelig er brug for det, i præstejobbet, der er der,” lyder kritikken fra Peter Balslev-Clausen, der i dag fylder 70 år og samtidig pensioneres fra provstejobbet. –
"Alle mulige andre job har ingen aldersgrænser, men hvor der virkelig er brug for det, i præstejobbet, der er der,” lyder kritikken fra Peter Balslev-Clausen, der i dag fylder 70 år og samtidig pensioneres fra provstejobbet. –. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Du kan trykke ham på maven, og så kan han snakke tre timer om det.

Sådan lyder ordene om salmeforsker og provst Peter Balslev-Clausen, der i dag fylder 70 år. Citatet henviser naturligvis til fødselarens store viden om salmevidenskab og fremsiges af en kollega, der samtidig beskriver Peter Balslev-Clausen som formentligt den person i verden, der ved mest om sit fædrelands salmer.

Og det er da heller ikke småting, Peter Balslev-Clausen har udrettet inden for sit felt. Efter den teologiske embedseksamen i 1969 blev han i 1981 ekstern lektor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet, hvor han i dag arbejder som adjungeret professor. I 1989 skrev han en ph.d.-afhandling om Grundvigs salmer, og siden fulgte en årrække som redaktør for tidsskriftet Hymnologiske Meddelelser. Peter Balslev-Clausen har tillige bidraget til det fællesskandinaviske salmeforskningsinitiativ Nord Hymn, ligesom han har udgivet bøger om Grundtvigs og Ingemanns salmedigtning. Ydermere har fødselaren haft en finger med i spillet i både revisionen af og senere tillægget til den danske salmebog i 1994 samt været en del af Salmebogskommissionen fra 1993 til 2002.

Så det er ikke uden grund, at hans indsats sættes højt fra flere sider. Selv fortæller Peter Balslev-Clausen, at interessen stammer helt tilbage fra barndommen i præstegården i Vejlby uden for Grenå, for jeg har sunget salmer, så længe jeg kan huske. Den videnskabelige tilgang til kirkesangen kom efter et undervisningsforløb på teologi i 1964, hvor den unge Balslev-Clausen fandt en god kombination af teori og praksis og samtidig et mødepunkt mellem teologi og digtekunst. Og selvom der med de 70 år også følger en pensionering fra provstegerningen, har Peter Balslev-Clausen ingen intention om, at pensioneringen også skal omfatte salmeforskningen. I øjeblikket arbejder han på en lærebog om netop salmekundskab, som han sammen med lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen forventer at kunne udgive inden for det næste år.

Men ikke kun hymnologien har haft en fremtrædende plads i Peter Balslev-Clausens liv. Foruden et engagement i Grundtvig-Selskabet, som han i dag er formand for, har præstegerningen i Hellerup siden 1971 og provstegerningen i Gentofte Provsti siden 1996 sat sit præg på hverdagen. Et arbejde, han nu forlader, mest fordi reglerne tilsiger en tvungen pensionering. At man dermed generelt afskærer danskere over 70 år at have en præst, der er på alder med eller ældre end dem selv, har Peter Balslev-Clausen kun hovedrysten til overs for. Selv er han glad for at kunne få mere tid til salmeforskningen, men på samfundets vegne forstår han ikke, hvorfor der ikke er plads til de 70-årige præsters erfaringer.

LÆS OGSÅ: Jeg vil ikke påtage mig at forkynde i dag

En pensionisttilværelse forude betyder også en flytning fra præsteboligen i Hellerup, så man skal ikke besøge fødselaren på hans fødselsdag medmindre man har lyst til at flytte kasser og rydde op, lyder det lunt. Selv vil fødselaren dog ikke bruge den runde dag på flytning. I stedet er han og hustruen, Elsebet, bortrejst. Familien tæller desuden fire voksne børn, tre svigerbørn og tre børnebørn.