En fornyer med respekt for traditionerne

I sit arbejde som sognepræst lægger Rasmus Nøjgaard vægt på, at formidlingen af kristendommen skal møde det moderne menneske der, hvor det er. I dag fylder han 50 år

Rasmus Nøjgaard har altid troet på, at kirken skal vende sig ud mod danskerne. Derfor stræber han efter, at hans formidling af kristendommen rammer bredt. –
Rasmus Nøjgaard har altid troet på, at kirken skal vende sig ud mod danskerne. Derfor stræber han efter, at hans formidling af kristendommen rammer bredt. – Foto: Jacob Crawfurd

Sognepræst Rasmus Nøjgaard i Sankt Jakobs Kirke i København er på én gang traditionalist og modernist. Fra sin studietid, hvor han arbejdede på en ph.d.-afhandling om tidlige fortolkninger af Det Nye Testamente, til hans egen nyskrivning af selvsamme bog, er han en mand, som konstant går den hårfine balancegang mellem tradition og fornyelse.

For der skal være plads til begge dele, mener præsten, der i dag fylder 50 år.

”Kristendommen er en levende tradition, der hele tiden skal lade sig udfordre af samtiden. Guds ord er ikke låst, men er altid i bevægelse og går i dialog med nutidens mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi ikke stivner i vores måder og former at formidle på, men lader budskabet folde sig ud i forhold til, hvem der skal høre det i dag,” siger han.

Fornyelsen af traditionerne er vigtig, mener han. Uden den bliver folkekirken til et museum. Det er synd, for kirken skal danne grobund for livsindhold og være et omdrejningspunkt for kristenlivet. Traditionerne skal ifølge ham gå hånd i hånd med nye måder at tale, synge og lytte på.

Derfor har han blandt andet været med til at nyfortolke Det Nye Testamente i oversættelsen ”Den nye aftale”, og sidste år var han med til at lave en ny salmebog, der både indeholder klassiske og nyskrevne salmer.

Rasmus Nøjgaard er opvokset i Bellinge syd for Odense i et hjem, hvor det åndelige og intellektuelle blev vægtet højt. Han ville egentlig have læst filosofi, men mens han rejste på tomlen igennem USA og det nordlige Centralamerika, ombestemte han sig.

”Jeg mødte en masse spændende mennesker, der gav mig en fornemmelse af, at uanset vores forskelle har vi alle brug for at se vores liv i et større perspektiv. Det gav mig en tro på, at det skulle jeg arbejde med og være med til at udbrede,” siger Rasmus Nøjgaard.

Hjemvendt fra rejsen valgte han derfor at læse til først cand.mag. i græsk og latin og senere cand.theol. Herefter fik han et ph.d.-stipendium på institut for bibelsk eksegese på Københavns Universitet. Et stipendium, som han aldrig færdiggjorde, for der var noget andet, som trak i ham.

”Jeg måtte indrømme over for mig selv, at jeg hellere ville være præst, og jeg var nok ret nervøs for, at hvis jeg afleverede min ph.d., så var jeg blevet på universitetet,” siger Rasmus Nøjgaard.

Og præst blev han i 2002 i St. Magleby Kirke i Dragør ved København. Her var han indtil 2007, hvor han blev præst i Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København. Her har han været lige siden, altid til stede med humor og alvor, som hans kollega beskriver det.

”Hvis man kender ham, så ved man, at han har et ekstra gear,” siger kollega og præst ved Sankt Jakobs Kirke Mia Rahr Jacobsen.

Det kan der også være behov for, for ved siden af præstegerningen er Rasmus Nøjgaard foredragsholder, og han har i en årrække undervist i liturgi på Pastoralseminariet.

Heller ikke i fritiden ligger fødselaren på den lade side. Ud over kvalitetstid med familien finder han så ofte som muligt plads i kalenderen til klatring og bjergbestigning, og de seneste par år har han nydt at gå på jagt.

I sognegården på Østerbro, som han deler med sin hustru, sygeplejersken Nanna Nøjgaard, og deres tre børn, er det seneste projekt biavl. Og det har været en succes, for sidste år kunne han stolt fremvise 64 kilo flydende ”præstegårdshonning”.