Prøv avisen

Forpligtet på at skabe glæde

Pernille Carstens tog sin ph.d.-grad på en afhandling om kulturmøde og ritualforskning, hun har et imponerende cv og er sideløbende med forskningen redaktør på tidsskriftet Sfinx. – Foto: Flemming Jeppesen, Fokus.

Teolog og ph.d. Pernille Carstens er leder for det nye forskningsprojekt "Det Gamle Testamente som kulturel erindring", der netop har modtaget fem millioner kroner af Det Frie Forskningsråd

For tiden arbejder Pernille Carstens koncentreret i sit atelier. Det kunne være med maleri eller fotografi. Eller med at file ordene til i sin lyrik.

Lige nu er hun dog travlt optaget at redigere sin disputats færdig. Men fotografi, digtning og disputats kommer ud på ét. For teolog og ph.d. Pernille Carstens hænger det poetiske, sanselige og kreative nemlig tæt sammen med det analytiske og rationelle. Hun er med andre ord en klassisk dannet videnskabsmand; hvis hun ikke var kunstner, kunne hun ikke være forsker og omvendt.

Pernille Carstens, 43 år, har som eneste humanistiske forskningsleder i denne runde netop modtaget fem millioner kroner af Det Frie Forskningsråd til projektet "Det Gamle Testamente som kulturel erindring". Med en kulturhistorisk tilgang til tolkningen af Det Gamle Testamente åbner hun sammen med sit forskerteam for en helt ny videnskabelig metode, der nuancerer den traditionelle litterære og realhistoriske tilgang til de gammeltestamentlige tekster.

Forskningsprojektet skal blandt andet give os forståelse for, hvordan Bibelen er en synlig del af vores kulturarv, og for Pernille Carstens ligger der en helt særlig forpligtelse i at formidle denne arv, så den kan blive en del af vores moderne nutid. Derfor er det mindst lige så vigtigt for hende at skabe plads for den populærvidenskabelige formidling på hjemmeside og multimedieproduktioner, på blogs og i offentlig debat, som det er at levere konkrete resultater og ny viden i forskerkredse.

Med sin kommende erfaring som forskningsleder er Pernille Carstens godt på vej mod et eftertragtet professorat, og helt tilbage fra specialet, som hun fik guldmedalje for på Teologisk Fakultet ved Aarhus Universitet i 1993, ligner de seneste år unægteligt et stringent karriereforløb uden afstikkere: Spidskompetencerne hedder ikonografi og anatolsk religion, og i 1997 tog Pernille Carstens ph.d.-graden hjem på en afhandling om kulturmøde og ritualforskning. Efter en stilling som adjunkt ved Institut for Gammel og Ny Testamente på Aarhus Universitet fik hun et forskningslektorat finansieret af Carlsbergfondet. Men for Pernille Carstens er det funklende cv mere et resultat af, at hun "vil skabe glæde og elsker at få folk til at tænke med," end det er benhårde ambitioner om en karriere, der løber i det rigtige spor via en sej kamp for anerkendelse og finansiering.

Pernille Carstens voksede op i en præstefamilie, og i dag er hun gift med Martin Ishøy, der er sognepræst i Silkeborg. Den nærorientalske kultur og sprog hieroglyffer er det eneste "middelhavssprog", hun ikke læser har præget hende dybt siden gymnasietiden, og hun tænker aldrig over skellet mellem arbejde og fritid. En eftermiddag på maven i en etruskisk udgravning ved familiens sommersted i Italien er ferie, men kan lige så vel blive til en præsentation på en international konference. Derfor er det også ren fornøjelse for Pernille Carstens at arbejde som redaktør på tidsskriftet Sfinx og at være med i redaktionsgruppen på det teologiske forlag Anis.

Og disputatsen? Ja, lige om lidt skulle den gerne skabe debat og blive en øjenåbner for de moderne pilgrimsvandrere. Pernille Carstens graver nemlig også ned i de gammeltestamentlige tekster for at påvise, at pilgrimsvandring har adskillige dybe lag, og at pilgrimmenes gængse bibelske tilknytning ikke altid er lige ud ad landevejen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk