Gode intentioner er ikke altid nok og giver ikke altid lige så god mening i virkeligheden. Det ved Klaus Høyer, som forsker i medicinske videnskabs- og teknologistudier ved Københavns Universitet og for nylig blev belønnet med den såkaldte EliteForsk-pris.
Inspirationen til hans forskning i, hvordan god mening kan ende i konflikter, kommer i høj grad fra hans egne erfaringer med, at gode intentioner ikke altid slår til i praksis.
I 1998 arbejdede Klaus Høyer med at udbrede bevidsthed om sundhed blandt marginaliserede kvinder i Tanzania. Projektet dikterede, at de ikke måtte hjælpe kvinderne økonomisk, men kun oplyse dem om sundhed, så kvinderne kunne lære at hjælpe sig selv. Men konsekvensen blev, at de fattigste kvinder ikke deltog i møderne, da de simpelthen ikke havde råd til at bruge tid på oplysningsmøder i stedet for at arbejde. Det betød, at de kvinder, der deltog i møderne, ikke var dem, der i virkeligheden trængte til hjælp. Der gik det op for Klaus Høyer, at selvom meningen med at informere kvinder om sundhed i Tanzania var god, så fungerede det ikke i virkeligheden. Og derfor blev Klaus Høyer interesseret i politikområder, der skal hjælpe i det godes navn.
Det blev begyndelse på 15 års forskning, som for nylig blev anerkendt på Glyptoteket i København ved overrækkelsen af EliteForsk-prisen. EliteForsk-prisen uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet og skal kaste lys over topforskningen i Danmark. Prisen på 1,2 millioner kroner, hvoraf 1.000.000 kroner skal anvendes til forskning, mens 200.000 kroner er en personlig hædersgave, gives til fem danske forskere under 45 år. Blandt de fem forskere er Klaus Høyer, som understreger, at prisen er et resultat af en stor gruppe danske og internationale forskeres arbejde.
”Jeg synes, det er rigtig dejligt, at denne her pris anerkender vores forskning i vores samfundsvidenskabelige og etiske forskning på sundhedsområdet,” siger Klaus Høyer.
Det Frie Forskningsråd begrunder prisen til Klaus Høyer med, at hans forskning sætter fokus på måden, vi træffer beslutninger og gør tingene på i det danske sundhedssystem.
”Klaus Høyer arbejder på grænsefladerne mellem medicin og etik og har bidraget til vores forståelse af de moralske og etiske dilemmaer, der kan være forbundet med forskellige problemstillinger, for eksempel organdonation og datas rejse gennem sundhedssystemet,” skriver Det Frie Forskningsråd i begrundelsen.
I de seneste 15 år har Klaus Høyer forsket i, hvordan moralske tiltag i sundhedssektoren fungerer i virkeligheden. Tiltag, som alle mener er for det bedste, skaber i flere tilfælde frustrationer og virker ikke altid efter hensigten. For eksempel har Klaus Høyer forsket i organdonation, hvor der er bred enighed om, at det er vigtigt at få mange organdonorer i sundhedssystemet.
I sundhedssystemets iver efter at få flere donorer har det skabt nogle frustrationer hos donorerne. Donorer vil i nogle tilfælde ikke donere, hvis det føles tvungent, men vil gerne donere, fordi de mener, at det er en god gerning. Derfor har Klaus Høyer forsket i, hvordan det bliver meningsfuldt at donere sine organer, og hvornår det bliver en god handling.
Det er for ham et eksempel på, at når vi implementerer noget nyt i sundhedssystemet, opstår der ofte et nyt problem. Vores idealer harmonerer ikke altid med virkeligheden, og derfor skal vi blive ved med at forske.
”Det vigtige er, at vi aldrig tror, at vi er færdige med at forske. Vi skal altid forske,” konkluderer Klaus Høyer.
Klaus Høyer er 44 år, bor til daglig i København og er gift.